Lovgivning

Lovgivning

Information til personer, der overvejer at få en tatovering

Valg af tatovør

Vælg din tatovør med omhu. En tatovering er noget, du skal bære permanent på din krop, og
indgrebet er ikke risikofrit. At få en tatovering indebærer altid en risiko for infektion eller andre
komplikationer. Det er dog sjældent, at der opstår noget alvorligt. Det vigtigste i forhold til en sikker
tatovering er, at du bliver tatoveret hos en erfaren og professionel tatovør, som har en høj
hygiejnestandard.
Tjek om den tatovør, du har valgt, er medlem af en brancheforening, da disse (fx Dansk Tatovør
Laug) bl.a. afholder hygiejnekurser for deres medlemmer.

Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 1
Information til personer, der overvejer at få en tatovering
Valg af tatovør
Vælg din tatovør med omhu. En tatovering er noget, du skal bære permanent på din krop, og
indgrebet er ikke risikofrit. At få en tatovering indebærer altid en risiko for infektion eller andre
komplikationer. Det er dog sjældent, at der opstår noget alvorligt. Det vigtigste i forhold til en sikker
tatovering er, at du bliver tatoveret hos en erfaren og professionel tatovør, som har en høj
hygiejnestandard.
Tjek om den tatovør, du har valgt, er medlem af en brancheforening, da disse (fx Dansk Tatovør
Laug) bl.a. afholder hygiejnekurser for deres medlemmer.
Risiko for smitte i forbindelse med en tatovering
Efter en tatovering kan der opstå betændelse i området forårsaget af bakterier (stafylokokker og
streptokokker), og der kan under selve proceduren ske overførsel af blodbårne sygdomme som
smitsom leverbetændelse (hepatitis B og hepatitis C) og HIV.
Smitte kan ske ved, at mikroorganismer, dvs. bakterier og virus, overføres fra tatovørens hænder til
det område, hvor du tatoveres. Smitte kan også ske ved overførsel af mikroorganismer fra tidligere
kunder til dig, hvis det inventar og de instrumenter, der bruges flere gange, ikke er grundigt
rengjort, desinficeret eller steriliseret mellem hver kunde, eller ved uhensigtsmæssig genbrug af
udstyr, der ikke er beregnet til dette. Endelig kan du selv med dine egne ikke rene hænder overføre
smitte, når du rører ved området, hvor du er blevet tatoveret, inden dette er helet op.
For at forebygge, at du bliver smittet under eller efter en tatovering, er der følgende grundregler,
tatovøren skal følge:
 Håndhygiejne.
 Brug af handsker.
 Desinfektion af huden før tatovering.
 Anvendelse af sterilt udstyr.
 Korrekt behandling af både engangs- og genbrugsinstrumenter.
Her beskrives, hvordan disse procedurer udføres korrekt, så du selv kan vurdere, om du finder det
hygiejniske niveau hos tatovøren tilfredsstillende.
Håndhygiejne
Håndhygiejne, dvs. håndvask eller hånddesinfektion, er den enkleste måde at forebygge overførsel
af mikroorganismer via hænderne på.
Håndvask udføres med flydende sæbe. Hånddesinfektion udføres med håndsprit. Hænderne
gnides grundigt med spritten, til de er tørre.
Hånddesinfektion er mest effektiv og bør udføres på rene og tørre hænder. Håndvask efterfulgt af
hånddesinfektion udføres, hvis hænderne er synligt snavsede.
Tatovøren skal udføre håndhygiejne
 før tatovøren pakker sine instrumenter ud
Høring
Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 2
 før tatovøren tager handsker på og begynder at tatovere
 efter tatovøren har rørt ved noget, der ikke er rent
 efter tatovøren har været ude af rummet, fx for at besvare en telefon eller hente noget i et
andet rum
 efter tatovøren har taget sine handsker af.
Handsker
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bruger handsker i alle de situationer, hvor man kan komme i
kontakt med blod og kropsvæsker. Det anbefales derfor, at tatovøren bruger handsker, når selve
tatoveringen udføres.
Handskerne kan være lavet af et materiale, der kan give allergi, så husk at orientere tatovøren,
hvis du ved, at du har allergi, fx overfor latex.
Handsker er kun til engangsbrug og skal skiftes mellem hver kunde. De må ikke vaskes eller
genbruges.
Huddesinfektion før tatovering
På din hud findes både din egen hudflora af mikroorganismer, og den flora du samler op ved at
bevæge dig rundt og røre ved andre. Disse mikroorganismer gør ingen skade, så længe de sidder
uden på huden, men kan give betændelse, hvis de kommer ind i kroppen, når huden ikke er hel,
som fx under og efter en tatovering. Denne hudflora kan delvis fjernes og hæmmes, så den ikke
udgør en risiko for dig, når du får lavet din tatovering.
Det du selv kan gøre er at tage et bad og tage rent tøj på, inden du skal tatoveres. Vær særlig
omhyggelig med det område, hvor tatoveringen skal laves.
Tatovøren kan fjerne hudfloraen ved at desinficere din hud med et korrekt huddesinfektionsmiddel.
Vand og sæbe er ikke tilstrækkeligt i denne sammenhæng, og sprit alene er heller ikke nok til en
korrekt huddesinfektion. Der anbefales en grundig huddesinfektion med et kombineret sprit- og
klorhexidinprodukt. For at være effektivt skal spritprocenten ligge mellem 70-85 % v/v og
klorhexidinprocenten på 0,5 %. Huden skal desinficeres 2 gange, og produktet skal tørre helt på
huden mellem hver gang.
Behandling af instrumenter og inventar
Instrumenter og inventar, der ikke er korrekt rengjort, desinficeret eller steriliseret mellem hver
kunde, kan overføre smitte til den næste kunde, hvorfor tatovøren skal udføre disse procedurer
korrekt mellem hver kunde. Engangsudstyr (fx nåle) må ikke genanvendes men skal straks
kasseres efter brug.
Efter tatoveringen
Det er vigtigt, at din tatovør informerer dig grundigt om plejen af din tatovering. Du skal altid udføre
håndhygiejne, før du berører området med din tatovering, indtil huden er helet op.
Det er desuden vigtigt, at du er opmærksom på tegn på betændelse i form af varme, rødme,
hævelse og evt. gulligt pus i området, hvor du har fået lavet din tatovering. Hvis dette opstår, skal
du kontakte din egen læge.
Høring

Forslag til Tatoveringsloven
Lovens formål er at etablere en obligatorisk registre­rings- og tilsynsordning for tatoveringssteder
med henblik på at øge sikkerheden og mindske de mulige sundhedsmæssige risici
for forbrugerne i forbindelse med tatovering.

Fremsat den 31. januar 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Tatoveringsloven
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at etablere en obligatorisk registrerings-
og tilsynsordning for tatoveringssteder med henblik
på at øge sikkerheden og mindske de mulige sundhedsmæssige
risici for forbrugerne i forbindelse med tatovering.
Anvendelsesområde og definitioner
§ 2. Denne lov gælder for tatoveringssteder, jf. dog stk. 2.
Lovens kapitel 3 gælder for enhver, der udfører tatovering,
uanset om dette sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2. Denne lov gælder ikke for tatovering, der udføres
som led i behandling, jf. sundhedslovens § 5.
Definitioner
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Tatoveringssted: Et sted, hvor der udføres tatovering i
erhvervsmæssigt øjemed.
2) Tatovering: En metode, hvorved tatoveringsfarve med
et eller flere pigmenter med nål eller lignende udstyr
indføres i en persons læderhud eller i slimhinde med
henblik på permanent eller langvarig farvning af hud
eller slimhinde med det formål at dekorere, forskønne,
korrigere, rekonstruere eller bibringe det tatoverede
område en bestandig markering. Den ved metoden
frembragte farveændring af hud eller slimhinde benævnes
også tatovering.
Kapitel 2
Tatoveringssteders pligter
Registrering af tatoveringssteder hos Sikkerhedsstyrelsen
§ 4. Ejeren af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet
hos Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog § 5. Ved registrering
skal der oplyses om navn, adresse, telefonnummer,
eventuel hjemmesideadresse, antallet af medarbejdere og
eventuelt cvr-nummer på tatoveringsstedet og på ejeren af
tatoveringsstedet. Sker der ændringer i forhold til de registrerede
oplysninger, har ejeren af tatoveringsstedet pligt til
at opdatere de registrerede oplysninger inden for rimelig tid.
Stk. 2. Det er ikke tilladt at udføre erhvervsmæssig tatovering
på et tatoveringssted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen opretter et tatoveringsstedsregister.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra
tatoveringsstedsregisteret om, hvilke tatoveringssteder der er
registrerede efter stk. 1.
§ 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om registrering
efter § 4, stk. 1, herunder regler om afgrænsning
af de tatoveringssteder, der skal lade sig registrere.
§ 6. Erhvervsministeren fastsætter regler om, at skriftlig
kommunikation og registrering til og fra Sikkerhedsstyrelsen
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler
udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 7. Et registreret tatoveringssted skal sikre forsvarlige infektionshygiejniske
forhold og oplyse forbrugeren om, i
hvilket omfang ejeren af det registrerede tatoveringssted og
eventuelle ansatte har gennemført et hygiejnekursus.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter i samarbejde
med Statens Serum Institut regler om de infektionshygiejniske
krav, der påhviler registrerede tatoveringssteder.
§ 8. Et registreret tatoveringssted skal udlevere skriftlig
information om risici m.v. ved tatovering til forbrugeren, inden
tatovering udføres.
Lovforslag nr. L 134 Folketinget 2017-18
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601455
CN000554
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om
krav til det skriftlige informationsmateriale til forbrugeren.
§ 9. Et registreret tatoveringssted skal for hver enkelt udført
tatovering opbevare oplysninger om navn og adresse på
det seneste afsætningsled for de anvendte tatoveringsfarver
og om hvilke tatoveringsfarver, der er anvendt til tatoveringen.
Oplysningerne skal opbevares på det registrerede tatoveringssted
på en sådan måde, at de kan sættes i forbindelse
med hver enkelt udført tatovering.
Stk. 2. Et registreret tatoveringssted skal opbevare oplysningerne,
der er nævnt i stk. 1, i 5 år.
Stk. 3. Et registreret tatoveringssted skal efter anmodning
fra forbrugeren udlevere oplysningerne, der er nævnt i stk.
1, om forbrugerens tatovering.
Kapitel 3
Forbud
§ 10. Det er ikke tilladt at udføre tatovering på en person
under 18 år.
Stk. 2. Det er endvidere ikke tilladt at udføre tatovering på
en person i hoved, på hals og på hænder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering
med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en
brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn,
hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
Kapitel 4
Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med tatoveringssteder
§ 11. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med tatoveringssteder.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan af tatoveringssteder kræve
at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for at udø-
ve tilsynet efter stk. 1, inden for rimelig tid.
§ 12. For at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse
af tilsynet har Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til private
ejendomme og lokaliteter. Politiet yder om nødvendigt Sikkerhedsstyrelsen
bistand hertil.
§ 13. Sikkerhedsstyrelsen kan i tilsynsøjemed, foretage
registersamkøring af oplysninger fra egne registre og offentligt
tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige
myndigheder.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder med
henblik på registersamkøring i tilsynsøjemed, i det omfang
det er af væsentlig betydning for at udøve tilsynet efter § 11,
stk. 1.
§ 14. Sikkerhedsstyrelsen kan give et registreret tatoveringssted
påbud om at træffe foranstaltninger med henblik
på at efterkomme krav fastsat i §§ 7-9 eller regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan afregistrere et tatoveringssted,
hvis tatoveringsstedet ikke efterkommer et påbud udstedt
i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere afregistrere et
tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet har overtrådt §§ 7-10
eller regler udstedt i medfør heraf eller afviser at medvirke
til Sikkerhedsstyrelsens tilsyn.
Kapitel 5
Klageadgang
§ 15. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Kapitel 6
Gebyrer
§ 16. Sikkerhedsstyrelsen opkræver årligt et gebyr hos
den, der har registreret et eller flere tatoveringssteder efter §
4, stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen
og tilsynet efter § 11, stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen
opkræver desuden et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg på
tatoveringsstedet ved påbud efter § 14, stk. 1.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1, herunder
om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere
fra opkrævningen af gebyr.
Kapitel 7
Straf
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, som:
1) undlader at opfylde registreringspligten, jf. § 4, stk. 1,
2) overtræder forbuddet i § 4, stk. 2,
3) undlader at opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og
§ 9.
4) overtræder et af forbuddene i § 10, stk. 1 og 2,
5) undlader at opfylde oplysningspligten efter § 11, stk. 2,
eller
6) undlader at efterkomme et påbud efter § 14, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering ophæves.
Stk. 3. Lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret
registreringsordning for tatovører ophæves.
§ 19. De, der udøver erhvervsmæssig tatovering på tidspunktet
for denne lovs ikrafttræden, skal lade det eller de tatoveringssteder,
hvor tatovering udføres, registrere efter § 4,
stk. 1, senest den 1. januar 2020.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde og definitioner
2.1.1. Gældende ret
2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Registreringspligt for tatoveringssteder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Forholdet til persondataloven og databeskyttelsesforordningen
2.3. Krav til hygiejne
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Krav til forbrugerinformation
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Dokumentationskrav til farver
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Forbud mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere personer på visse legemsdele
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Tilsyn
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Afskæring af klageadgang
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Gebyrer
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Straffebestemmelser
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Overgang, ophævelse og ikrafttræden
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er ikke uden helbredsmæssige risici at blive tatoveret.
I dag er det tilladt for enhver at udføre tatoveringer. Tatoveringserhvervet
er i dag reguleret i lov nr. 427 af 1. maj
2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører, som trådte i kraft den 1. januar 2014, og
hvis formål er at etablere en frivillig, brancheadministreret
registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse
og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering.
Det har imidlertid vist sig, at tatoveringsbranchen ikke
bakker op om den frivillige ordning. Ingen brancheforening
3
har således til dato søgt om at blive godkendt af Styrelsen
for Patientsikkerhed til at registrere tatovører. Loven er dermed
uden praktisk betydning.
Tatovering er desuden reguleret i lov nr. 194 af 8. juni
1966 om tatovering (tatoveringsloven), som opstiller et forbud
mod at tatovere personer under 18 år og et forbud mod
at tatovere i hoved, på hals og på hænder. Formålet med disse
forbud er dels at beskytte personer under 18 år mod at få
tatoveringer, som de senere risikerer at fortryde, og dels at
forebygge den stigmatisering, som kan følge med, når man
får en tatovering i hovedet, på halsen eller på hænderne.
Da den nuværende, frivillige registreringsordning ikke har
virket efter hensigten, foreslås det derfor at ophæve lov om
en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører
og i stedet indføre en obligatorisk registreringsordning
for tatoveringssteder, der udfører tatovering i erhvervsmæssigt
øjemed. Med ordningen sikres det, at forbrugerne
har mulighed for at benytte tatoveringssteder, der opfylder
et minimum af krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver
og forbrugerinformation.
Der lægges med forslaget op til, at registreringen af tatoveringssteder
skal ske hos Sikkerhedsstyrelsen, der samtidig
vil skulle føre tilsyn med, at tatoveringsstederne overholder
disse krav. Lever tatoveringsstederne ikke op til kravene, vil
der kunne blive tale om udstedelse af påbud med opfølgende
tilsynsbesøg og ultimativt afregistrering og/eller idømmelse
af bødestraf.
Med lovforslaget foreslås det desuden at fastholde og videreføre
forbuddene i tatoveringsloven ved at indsætte dem i
den foreslåede lov. Dog foreslås det, at sundhedsministeren
kan fastsætte regler om, at dette forbud, ikke skal gælde personer,
som udfører kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund,
øvre og nedre øjenlåg og læber, og som har gennemført
en uddannelse i kosmetisk tatovering med praktisk og
teoretisk indhold, der er fastsat af en brancheforening.
Der lægges med forslaget op til, at ordningen finansieres
gennem et gebyr, der opkræves hos ejere af tatoveringssteder
i forbindelse med registreringen og herefter hvert år på
datoen for registreringen. Det foreslås desuden, at der opkræves
et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg ved udstedelse
af påbud.
Endelig foreslås det at ophæve lov nr. 427 af 1. maj 2013
om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører og lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering
(tatoveringsloven).
1.1. Baggrund
Flere europæiske lande, herunder Sverige, Nederlandene
og Storbritannien har indført en regulering af tatovørerhvervet.
I Sverige er tatoveringsvirksomheder eksempelvis forpligtede
til at anmelde til den stedlige kommune, at de starter
virksomhed mindst seks uger inden, at virksomheden
startes. Tatoveringsvirksomheden er herefter forpligtet til at
leve op til en række fastsatte krav, herunder krav til hygiejne,
og de skal kunne fremvise en oversigt over de kemiske
produkter, der opbevares i virksomheden. De svenske kommuners
miljöinspektörer fører et gebyrfinansieret tilsyn med
tatoveringsvirksomhederne.
Det bemærkes, at der i europæisk regi arbejdes på en fælles
europæisk standard for krav og procedurer ved tatovering.
Dansk Standard har som led i det europæiske arbejde
med standarden nedsat et dansk udvalg bestående af tatovø-
rer, en læge og Forbrugerrådet Tænk, som deltager i det
europæiske arbejde i CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation)
med CEN/TC 435 – Tattooing services.
Arbejdet med standarden er imidlertid ikke færdigt på nuvæ-
rende tidspunkt. Et udkast til standarden har været i høring,
og Dansk Standard er nu ved at behandle de bemærkninger,
der er kommet ind i forbindelse med høringen. Det forventes
umiddelbart, at standarden vil kunne offentliggøres i endelig
form inden april 2019.
De krav, der vil blive stillet til tatoveringssteder, der lader
sig registrere efter den foreslåede ordning, vil være inspireret
af elementerne i den kommende standard. Det gælder
f.eks. i forhold til kravene til hygiejne, der er baseret på generelle
infektionshygiejniske principper. I forbindelse med
udmøntningen af de regler, der med den foreslåede ordning
vil blive fastsat i en bekendtgørelse, vil der således blive
skelet til den fælles europæiske standard. I den forbindelse
vil der dog være behov for at tilpasse standarden til danske
forhold.
De følger, der kan være efter tatovering, er mangeartede
og kan inddeles i gener og komplikationer. Eventuelle gener
og komplikationer kan vise sig i større eller mindre grad hos
den enkelte. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange
der får gener og komplikationer som følge af tatovering.
For at gøre farverne mere sikre i hele EU er ECHA (EU᾽s
Kemikalieagentur) ved at udarbejde et forslag om begrænsning
af de problematiske kemikalier i tatoveringsfarver og
derved tage højde for de potentielle sundhedsmæssige risici,
som farverne kan medføre. Formålet er at få indført en fælles
kvalitetsstandard for blæk til tatoveringsfarver produceret
eller solgt i de europæiske lande.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde og definitioner
2.1.1. Gældende ret
Tatoveringserhvervet er i dag reguleret i lov nr. 427 af 1.
maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører, som trådte i kraft den 1. januar 2014.
Lovens formål er at etablere en frivillig, brancheadministreret
registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse
og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering.
Det har imidlertid vist sig, at tatoveringsbranchen ikke
bakker op om den frivillige ordning, og ingen brancheforening
har således til dato søgt om at blive godkendt af Styrelsen
for Patientsikkerhed til at registrere tatovører. Loven
er dermed uden praktisk betydning.
4
Begrebet tatovering er i bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende
2012-13, A, L 125, som fremsat, side 3, defineret
som indføring med nål af farve i hudens dybere lag.
Det er samme sted defineret, at der ved en tatovør forstås en
person, som foretager tatovering i form af permanent tegning
ved indføring af farve med nål i hudens dybere lag.
Udover at tatoveringserhvervet er reguleret i lov nr. 427 af
1. maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører, er tatovering reguleret i lov nr.
194 af 8. juni 1966 om tatovering. Loven opstiller et forbud
mod at tatovere personer under 18 år og et forbud mod at tatovere
i hoved, på hals og på hænder. Formålet med disse
forbud er at beskytte personer under 18 år mod at få tatoveringer,
som de senere risikerer at fortryde og at forebygge
den stigmatisering, som kan følge med, når man får en tatovering
i ansigtet.
Hverken lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering eller
dens forarbejder definerer begreberne tatovering, tatovør eller
forbruger.
Efter § 5 i sundhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1188
af 24. september 2016, omfatter behandling undersøgelse,
diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning,
sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme
i forhold til den enkelte patient. Tatovering, der
udføres som led i behandling af patienter, omfattes af begrebet
behandling i sundhedsloven.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at loven skal gælde for tatoveringssteder.
Ved et tatoveringssted forstås efter lovforslaget et sted,
hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Der
kan være tale om en tatoveringsforretning på en fast lokalitet
eller et sted, hvor der lejlighedsvis udføres tatovering,
f.eks. ved tatoveringsevents eller på messer.
Tatovering er i lovforslaget defineret som både en metode
og et resultat af anvendelse af metoden i form af farveændring
af hud eller slimhinde. Ved tatovering forstås efter
lovforslaget således en metode, hvorved blæk med et eller
flere pigmentkorn (langtidsholdbart farvestof) med nål eller
lignende udstyr indføres i en persons læderhud eller i slimhinde
med henblik på permanent eller langvarig farvning af
hud eller slimhinde med det formål at dekorere, forskønne,
korrigere, rekonstruere eller bibringe det tatoverede område
en bestandig markering. Den ved metoden frembragte farveændring
af hud eller slimhinde benævnes tatovering.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at det
ikke er uden helbredsmæssige risici at blive tatoveret. Gener
i forbindelse med tatovering er lokale eller generelle objektive
eller subjektive lettere forandringer, som den tatoverede
har pådraget sig ved tatoveringen, og som er udløst af denne.
Gener kan være akutte eller umiddelbare i forbindelse
med udførelsen af tatoveringen eller forbigående og fortage
sig i takt med, at tatoveringen heler op. Gener kan også være
kroniske i form af permanente eller stadigt tilbagevendende
gener. Den hyppigste kroniske eller tilbagevendende gene
ved tatovering er kløe og hævelse af tatoveringen, når den
bliver udsat for sollys. Det anslås, at ca. hver femte af de tatoverede
får sådanne gener.
Komplikationer i forbindelse med tatovering er alvorlige
bivirkninger i tatoveringer, der har karakter af sygdom eller
invalidering, og som typisk får den tatoverede person til at
søge lægelig behandling. Det kan være infektiøse komplikationer
forårsaget af bakterier og andre mikroorganismer eller
virusinfektioner. Infektioner med bakterier kan medføre lokale
betændelsestilstande eller betændelsestilstande, som
kan spredes til hele kroppen og føre til alvorlig sygdom som
blodforgiftning, der er en livstruende tilstand, som kræver
behandling på hospital. Overfladiske infektioner med bakterier
ses som betændelse i huden og omkring tatoveringen.
Det vil ofte være stafylokokker og streptokokker, som kan
give sår, bylder eller en tilstand som rosen, som medfører
behov for antibiotikabehandling. Tatovering kan medføre
virusinfektion, som oftest er blodbåren smitte. De vira, der
kan overføres ved tatovering er hepatitis B, hepatitis C og
HIV. Kun få personer er dog rapporteret inficeret med HIV
gennem en tatovering. Ubehandlet hepatitis kan med tiden
resultere i skrumpelever og leversvigt, og risikoen for kræft
i leveren er også øget. Der kan opstå lokale virale infektioner
i form af vorter, kønsvorter og vandvorter i tatoveringen.
Infektion er hyppigere ved tatovering under uhygiejniske
forhold. Smittekilden kan være personen, der udfører tatoveringen,
inventar og udstyr, forurenet tatoveringsfarve eller
den tatoverede selv.
Tatovering kan foruden infektioner medføre allergisk reaktion
mod tatoveringsfarven. Risikoen er størst i røde tatoveringer
baseret på azo-farvestof. Allergisk reaktion kan give
kroniske hævelser, knudedannelser, skællen, rødme, kløe
og eventuelt smerte. Behandlingen er kirurgisk med fjernelse
af mest muligt pigment, evt. ved at skære tatoveringen
bort. Allergiske reaktioner kan forværres ved forsøg på fjernelse
med laser.
Tatoveringsfarver er kemiske produkter, hvor der kan forekomme
kemiske og mikrobielle urenheder, som kan stamme
fra råvarerne og/eller fra selve produktionen af farverne.
Kemiske indholdsstoffer i tatoveringsfarver er kortlagt og
identificeret via analyser i såvel danske som udenlandske
undersøgelser. Tatoveringsfarver kan indeholde en række
potentielt sundhedsskadelige metaller, herunder bly samt andre
skadelige kemiske stoffer som f.eks. stofgrupperne primære
aromatiske aminer og PAH’er (polyaromatiske hydrokarboner).
De sidstnævnte stofgrupper er med stor sandsynlighed
utilsigtede forureninger og nedbrydningsprodukter i
tatoveringsfarverne, da de ikke har nogen funktion i farverne.
Lovforslaget omfatter ikke tatoveringer, der udføres som
led i behandling, jf. sundhedslovens § 5. Tatovering som led
i behandling af patienter kaldes medicinsk tatovering, fordi
tatoveringen sker på medicinsk indikation. Medicinsk tatovering
anvendes oftest i hospitalsregi. Tatovering som udfø-
res som led i behandling er f.eks. markering af strålefelter
ved strålebehandling og markering af slimhinder i forbindel5
se med kikkertundersøgelse. Tatovering anvendes også rekonstruktivt,
f.eks. ved tatovering af en ”ny” og efterlignet
brystvorte efter operation for brystkræft eller ved bruntoning
af huden hos patienter med sygdommen vitiligo, hvor der i
ellers normal hud pludselig sker pletvis pigmenttab, eller til
patienter med sygdom, der medfører tab af øjenbryn. Medicinsk
tatovering anvendes desuden korrektivt, f.eks. ved
bruntoning af et hvidt ar i ansigtet efter en operation for at
genskabe normal hudfarve.
Ved erhvervsmæssigt øjemed forstås efter den foreslåede
lov, at tatovering udføres af en person, der udfører tatovering
som led i udøvelsen af dennes erhverv, uanset om det er
mod vederlag eller vederlagsfrit.
Med tatoveringsfarver og blæk til tatovering forstås en kemisk
blanding, som anvendes til tatovering.
Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet, om den
foreslåede registreringsordning i stedet burde omfatte enkeltpersoner,
der udfører tatovering, frem for tatoveringssteder.
Et krav om registrering af personer som betingelse for
ret til at udføre tatovering ville imidlertid indebære, at det
blev forbeholdt registrerede personer at tatovere. Der eksisterer
imidlertid ikke nogen formel eller anerkendt uddannelse
med henblik på udøvelse af tatovering. Der eksisterer
heller ikke brancheadministrerede uddannelser. En registrering
af personer, der tatoverer, vil derfor ikke kunne gøres
betinget af, at disse opfylder nærmere bestemte uddannelsesmæssige
krav. Mange, der udfører tatovering, er således
selvlærte men kan dog have korte kurser inden for faget. At
forbeholde udøvere af tatovering til enkeltpersoner kan således
ikke ske på baggrund af, at disse har gennemgået en bestemt
uddannelse eller har bestemte færdigheder inden for
tatovering.
Det er således vurderingen, at en registrering af enkeltpersoner
hos Sikkerhedsstyrelsen ikke vil kunne være udtryk
for, at de registrerede har kvalifikationer til at tatovere, eller
at de registrerede udfører tatovering med en bestemt kvalitet
eller mindre risikabelt.
Der findes desuden ikke på nuværende tidspunkt en beskrevet,
anerkendt faglig standard for tatoveringsvirksomhed,
som ville kunne anvendes som målestok ved vurdering
af den enkelte udøvers faglige virksomhed. Af denne grund
vil det derfor heller ikke være muligt at føre tilsyn med den
enkelte udøvers efterlevelse af faglige standarder for udfø-
relse af tatovering.
Det vurderes derfor, at man med en sådan ordning, hvor
enkeltpersoner – frem for tatoveringssteder – registreres, ikke
vil opnå nogen mærkbar større tatoveringssikkerhed end i
dag.
2.2. Registreringspligt for tatoveringssteder
2.2.1. Gældende ret
Der gælder ikke i dag en pligt for tatoveringssteder til at
lade sig registrere.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan derimod efter ansøgning
godkende en brancheforening for tatovører som en
brancheforening, der kan registrere tatovører, jf. § 3, stk. 1, i
lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret
registreringsordning for tatovører, såfremt foreningen
opfylder nærmere fastsatte krav. For at blive registreret skal
brancheforeningen bl.a. fastsætte retningslinjer for uddannelse
af tatovører og regelsæt for god tatovørpraksis.
Når brancheforeningen er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed,
er det ifølge loven brancheforeningens opgave
at administrere ordningen, herunder registrere tatovører og
påse, at de registrerede tatovører overholder retningslinjer
og regelsæt.
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at en godkendt
brancheforening ikke længere opfylder de nærmere
fastsatte krav, kan Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge loven
tilbagekalde brancheforeningens godkendelse til at registrere
tatovører.
Tatovører, som opfylder kravene fra en godkendt brancheforening,
jf. § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov nr. 427 af 1. maj 2013
om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører, har med foreningens tilladelse ret til at anvende
titlen registreret tatovør.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Da ingen brancheforeningen har ladet sig registrere i henhold
til loven om en frivillig registreringsordning, og loven
dermed er uden praktisk betydning, foreslås det at indføre en
obligatorisk registreringsordning for tatoveringssteder.
Det indebærer, at tatoveringssteder skal lade sig registrere
hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de påbegynder deres virksomhed,
for at de lovligt kan udføre tatovering i erhvervsmæssigt
øjemed. Efter lovforslaget vil det således også være
forbudt at tatovere i erhvervsmæssigt øjemed, hvis ikke det
sker på et registreret tatoveringssted.
Med registrering af tatoveringssteder sikres forbrugerne
mulighed for at købe en tatoveringsydelse på et tatoveringssted,
der opfylder nærmere fastsatte krav til udøvelse af tatoveringsvirksomhed.
Efter lovforslaget vil der ikke være nogen begrænsning i
antallet af udøvere, der kan udføre tatoveringer på det enkelte
registrerede tatoveringssted. Det vil være ejeren (en fysisk
eller juridisk person) af tatoveringsstedet, der udbyder tatoveringsydelsen,
der vil være ansvarlig for, at stedet er registreret
hos Sikkerhedsstyrelsen. Det vil også være ejeren af
tatoveringsstedet, der er overordnet ansvarlig for, at tatoveringsstedet
lever op til de supplerende krav, som ifølge lovforslaget
skal være opfyldt, for at tatovering lovligt kan finde
sted.
Det foreslås konkret, at ejere af tatoveringssteder selv skal
lade tatoveringsstedet registrere. Det foreslås endvidere, at
registreringen skal ske digitalt. De skal også selv foretage
ændringer i oplysninger om registreringen, f.eks. selv foretage
afregistrering ved virksomhedsophør. Hvis et registreret
tatoveringssted flytter til en ny adresse, er der tale om et nyt
tatoveringssted, der skal registreres. Det skyldes, at en flytning
kan nødvendiggøre et nyt tilsynsbesøg med henblik på
6
at føre tilsyn med, om indretning m.v. i de nye lokaler lever
op til kravene.
Der skal ske registrering af tatoveringssteder, hvor der udføres
tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Det foreslås, at erhvervsministeren får hjemmel til at fastsætte
nærmere regler for registreringen, herunder regler om
afgrænsning af de tatoveringssteder, der skal lade sig registrere.
Det tilsigtes, at der fastsættes regler, der indebærer, at
et sted med en fast lokalitet (virksomhedsadresse), hvor der
udøves erhvervsmæssig tatovering, skal registreres som et
tatoveringssted. Reglerne vil endvidere indebære, at virksomheder,
der udelukkende udfører tatoveringer lejlighedsvist
på ikke-faste lokaliteter, også vil skulle registreres som
et tatoveringssted med en virksomhedsadresse. Dette gælder
også tatoveringsvirksomhed, som midlertidigt eller lejlighedsvist
udføres i Danmark, f.eks. fordi tatoveringsstedet
drives af en person, som kun opholder sig her i landet i en
midlertidig periode.
Er der tale om udenlandske virksomheder, skal disse udover
at registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen
anmelde sig i RUT-registret (register for udenlandske tjenesteydere),
hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark.
Hvis en udenlandsk virksomhed ikke anmelder sig, kan de
straffes med en bøde. Udenlandske virksomheder skal anmelde
oplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de
medarbejdere, der udstationeres i forbindelse med leveringen
af tjenesteydelsen. Anmeldelsen skal ske hos Erhvervsstyrelsen
senest samtidig med, at leveringen af den ny tjenesteydelse
påbegyndes. Den udenlandske virksomhed kan
desuden være skattepligtigt til Danmark, hvis den har fast
driftssted her i landet.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen opretter et tatoveringsstedsregister.
Kendskab til tatoveringssteder er en forudsætning
for Sikkerhedsstyrelsens etablering af en tilsynsordning
med tatoveringssteder, jf. afsnit 2.7, samtidig med,
at det vil gøre det muligt at opkræve de foreslåede gebyrer
for ordningen, jf. afsnit 2.10.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger
fra tatoveringsstedsregisteret om hvilke steder, der er registreret
hos styrelsen. Det forudsættes, at offentliggørelse
sker på en hjemmeside. Med offentliggørelse af registrerede
tatoveringssteder får forbrugerne mulighed for at sikre sig,
at et tatoveringssted er registreret. De får dermed også et
grundlag for at træffe et kvalificeret valg af, hvor de vil lade
sig tatovere.
Det foreslås, at konsekvenserne for overtrædelse af kravet
om registrering skal være bøde. Det er Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering, at en fængselsstraf – ikke efter nutidige
standarder – vil være proportionalt med lovovertrædelsens
karakter.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at bødeniveauet
bør være højere end gebyret for registrering, således
at der ikke kan opnås økonomisk gevinst ved at undlade
at registrere sig.
Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse
i straffelovens kapitel 10.
2.2.3. Forholdet til persondataloven og
databeskyttelsesforordningen
Almindelige, ikke-følsomme personoplysninger, herunder
oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og hjemmesideadresse
må efter § 6, stk. 1, i persondataloven, jf. lov nr.
429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger,
kun finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige
samtykke hertil, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn
til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part
i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der
træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen
af en sådan aftale, hvis behandlingen er nødvendig for at
overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige,
hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den
registreredes vitale interesser, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen
af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller hvis
behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller
den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan
forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede
ikke overstiger denne interesse.
Derudover skal behandlingen af oplysninger ske i overensstemmelse
med de grundlæggende betingelser i lovens §
5. Dette indebærer, at al behandling af personoplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at en
senere behandling af oplysninger ikke er uforenelig med det
oprindelige formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. For
alle behandlinger af oplysninger er det desuden en forudsætning
for behandlingens lovlighed, at de oplysninger, der behandles,
er relevante og tilstrækkelige, og ikke omfatter mere,
end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne
senere behandles.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den
foreslåede bestemmelse om registreringspligt, herunder Sikkerhedsstyrelsens
opbevaring m.v. af oplysninger samt offentliggørelse
af registreringer, er i overensstemmelse med
persondatalovens 6, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, og at behandlingen
af personoplysninger kan ske i overensstemmelse med persondatalovens
§ 5.
Det er ligeledes Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at den foreslåede bestemmelse vil være i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen, som får virkning
fra den 25. maj 2018. Det gælder forordningens artikel 5 og
6, stk. 1, litra c og e.
7
2.3. Krav til hygiejne
2.3.1. Gældende ret
Der gælder ingen krav i dag til lokaler og udstyr på steder,
hvor der udføres tatovering.
Tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tatovør,
jf. § 3, stk. 1, i loven om en frivillig registreringsordning,
vil såfremt en brancheorganisation måtte lade sig registrere
hos Styrelsen for Patientsikkerhed, kunne forpligte sig
til at følge en godkendt brancheforenings fastsatte regelsæt
for god tatovørpraksis, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Dette regelsæt skal ifølge loven om en frivillig registreringsordning
blandt andet omfatte tekniske og hygiejniske
krav til det udstyr og det forretningssted, som benyttes til tatovering,
herunder blandt andet krav til anvendelse af sterile
nåle, sterilisering af udstyr og krav til anvendelse af handsker.
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at forebygge risikoen for smitte med bakterier eller virus
ved tatovering er det afgørende, at tatovering finder sted
under infektionshygiejniske forhold, der kan bryde smittevejene.
Forebyggelse sker ved at sikre forsvarlig infektionshygiejne
på tatoveringsstedet, ved håndtering af udstyr og ved
procedurer i forbindelse med udførelse af tatovering.
Det foreslås derfor, at et tatoveringssted skal sikre forsvarlige
infektionshygiejniske forhold.
Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde
med Statens Serum Institut fastsætter regler om de infektionshygiejniske
krav, der påhviler tatoveringsstederne, i
forhold til de fysiske rammer (lokaler og inventar), håndtering,
genbehandling og opbevaring af udstyr, håndtering af
tatoveringsfarver samt procedurer ved tatovering med henblik
på forsvarlig infektionshygiejne.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse bl.a.
blive fastsat krav til lokaleindretning og adgang til håndhygiejnefaciliteter,
brug af sterile nåle og skæreblade og anvendelse
af handsker.
Det foreslås endvidere, at registrerede tatoveringssteder
skal oplyse forbrugeren om, i hvilket omfang ejeren af det
registrerede tatoveringssted og evt. ansatte har gennemført
et hygiejnekursus. Oplysningspligten vil være opfyldt ved,
at det registrerede tatoveringssted offentliggør informationen
herom på tatoveringsstedets hjemmeside eller ved opslag
på tatoveringsstedet.
Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget stilles krav
om, at ejeren af tatoveringsstedet eller ansatte har gennemført
et hygiejnekursus. Der stilles heller ikke krav til kursets
nærmere indhold.
2.4. Krav til forbrugerinformation
2.4.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen krav til forbrugerinformation i forbindelse
med tatovering.
Tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tatovør
vil efter § 2, stk. 1, nr. 3, i loven om en frivillig registreringsordning
skulle forpligte sig til at følge en godkendt
brancheforenings fastsatte regelsæt for god tatovørpraksis.
Dette regelsæt skal ifølge loven om en frivillig registreringsordning
bl.a. omfatte krav om information til forbrugerne
om risici for og behandling af infektion. Det skal også
indeholde information om, hvordan man skal forholde sig
ved allergiske reaktioner.
2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
At lade sig tatovere er ikke uden helbredsmæssige risici.
Det er derfor vigtigt, at forbrugere, der får udført tatoveringer,
er informeret om de almindelige risici, der kan være
forbundet med at få foretaget en tatovering, og hvornår de
skal søge læge.
Det foreslås derfor, at et tatoveringssted skal udlevere
skriftlig information til forbrugeren, inden tatovering udfø-
res.
Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om, hvad det skriftlige informationsmateriale
til forbrugeren som minimum skal indeholde.
2.5. Dokumentationskrav til farver
2.5.1. Gældende ret
Der findes i dag regler om, at tatoveringsfarver som forbrugerprodukt
skal følges af visse oplysninger, der gør det
muligt at spore produktet tilbage i leverandørkæden. Der
findes imidlertid ikke regler, der sikrer en forbruger hos et
tatoveringssted adgang til oplysningerne i forbindelse med
en udført tatovering.
Tatoveringsfarver som forbrugerprodukt er omfattet af
reglerne i lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed
(produktsikkerhedsloven). Produktsikkerhedsloven
implementerer EU᾽s generelle regler om produktsikkerhed,
der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (95 /
2001) af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed
(produktsikkerhedsdirektivet).
I produktsikkerhedsloven stilles der krav om, at en producent
kun må bringe forbrugerprodukter i omsætning, der er
sikre, jf. lovens § 5. Endvidere stilles der krav om, at distributører
skal medvirke til, at § 5 overholdes, herunder ved at
undlade at gøre et produkt tilgængeligt på markedet, hvis
distributøren ved, at produktet ikke er sikkert.
I produktsikkerhedsloven er der endvidere, som et redskab
til at sørge for, at kun sikre forbrugerprodukter er tilgængelige
på markedet, fastsat bestemmelser om sporbarhed. Såle8
des følger det af lovens § 8, stk. 2, at en producent, der ikke
selv har fremstillet et produkt, skal, når det er relevant, opbevare
den dokumentation, der er nødvendig for at spore
produktets oprindelse. Dokumentationen skal opbevares i
hele produktets sædvanlige levetid, dog højst i 5 år fra udgangen
af det regnskabsår, hvori produktet er bragt i omsætning.
En producent skal desuden træffe de forholdsregler,
der er nødvendige for at undgå, at et produkt kan udgøre en
fare for forbrugerne, jf. produktsikkerhedslovens § 9, stk. 1.
Det kan producenten gøre blandt andet ved at angive relevant
produktinformation på produktet eller dets emballage,
herunder produktets referencenummer eller det produktparti,
produktet tilhører, og producentens identitet og adresse, jf.
produktsikkerhedslovens § 9, stk. 2.
Af produktsikkerhedslovens § 10, stk. 2, følger det endvidere,
at distributøren skal deltage i overvågningen af produkter
ved at videregive oplysninger om risici ved produkterne
til producenten og myndighederne og ved at opbevare
og videreformidle den dokumentation, der er nødvendig for
at spore produkternes oprindelse. Af lovens § 10, stk. 3,
fremgår det yderligere, at denne dokumentation skal opbevares
i hele produktets sædvanlige levetid, dog højst i 5 år
fra udgangen af det regnskabsår, hvori distributøren har erhvervet
produktet.
Af bemærkningerne til produktsikkerhedsloven, jf. Folketingstidende
A, L 41, som fremsat den 22. oktober 2009, følger
det, hvilke oplysninger der skal videreformidles og opbevares
i de forskellige afsætningsled. Af de almindelige bemærkninger,
jf. Folketingstidende A, L 41, som fremsat den
22. oktober 2009, side 10, fremgår det, at den, der bringer et
produkt i omsætning, skal tilvejebringe og opbevare den dokumentation,
der er nødvendig for at spore produkternes oprindelse,
herunder navn og adresse på det foregående afsætningsled.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 8, jf. Folketingstidende
A, L 41, som fremsat den 22. oktober 2009, side 24,
fremgår yderligere, at en producent, der ikke selv har fremstillet
et produkt, skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige
for at spore det forrige afsætningsled for dermed
nemt og så lidt byrdefuldt som muligt at kunne gribe ind
over for farlige produkter.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 10, jf. Folketingstidende
A, L 41, som fremsat den 22. oktober 2009, side 26
fremgår desuden, at distributørerne skal deltage i overvågningen
af produkterne ved f.eks. at videregive oplysninger
om risici ved produkterne og ved at opbevare og videreformidle
den dokumentation, der er nødvendig for at spore produkternes
oprindelse. Heraf fremgår endvidere, at distributø-
rerne, som et vigtigt led i muligheden for at spore de farlige
produkter, skal opbevare og videreformidle den dokumentation,
der er nødvendig for at spore produkterne gennem tidligere
afsætningsled, og at denne dokumentation skal gøre det
muligt at finde frem til producenten. Hvis producenten er
importør, er denne også forpligtet til at opbevare dokumentation,
der gør det muligt at finde den, importøren har købt
produktet hos. Oplysninger, der skal opbevares, er f.eks.
navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset om det er
en producent, importør eller distributør. Hvis distributøren
er i besiddelse af oplysninger om vare- eller serienummer
eller andre relevante produktoplysninger, der gør det muligt
at identificere produkt og producent, vil disse også skulle
opbevares. Formålet er, at det skal være så nemt og så hurtigt
som muligt at spore farlige produkter til gensidig gavn
for både producenter, distributører, forbrugere og myndigheder.
Tatoveringsfarver som forbrugerprodukt vil således ved
levering skulle følges af et antal oplysninger, der efterfølgende
skal opbevares, for at gøre det muligt at følge produktet
tilbage i forsyningskæden. Disse oplysninger omfatter
navnlig navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset
om det er en producent, importør eller distributør.
Tatoveringsfarver er som kemisk blanding omfattet af
EU᾽s kemikalielovgivning, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger
for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur
og om ændring af direktiv 1999/45/EF og
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens
forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv
76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF,
93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (REACH-forordningen).
I REACH-forordningen er der bl.a. fastsat krav om videregivelse
af oplysninger i leverandørkæden, herunder om
udarbejdelse og videregivelse af sikkerhedsdatablad og i de
tilfælde, hvor der ikke skal udarbejdes sådanne sikkerhedsdatablade,
om videregivelse af en række oplysninger nedad i
leverandørkæden, der er nødvendige for at fastlægge og
gennemføre passende foranstaltninger til risikohåndtering.
Tatoveringsfarver er som kemisk blanding også omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning
og emballering af stoffer og blandinger og om ændring
og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om
ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (CLP-forordningen).
I CLP-forordningen er der fastsat særlige mærkningskrav,
hvoraf det følger, at etiketten på farlige kemiske stoffer
og blandinger skal give brugerne en række oplysninger,
herunder om hvordan disse kemikalier kan være farlige samt
om sikker brug og bortskaffelse.
Det bemærkes, at REACH-forordningen og CLP-forordningen
gælder parallelt med de generelle produktsikkerhedsregler
om at kunne spore et forbrugerprodukts oprindelse, da
disse regler tager sigte på andre aspekter og har et andet
mål. Der henvises i den forbindelse til produktsikkerhedslovens
§ 3, stk. 1, hvoraf det følger, at lovens bestemmelser
om forpligtelser for producenter og distributører, jf. kapitel
3, markedsovervågning, jf. kapitel 4, og lovens administration,
jf. kapitel 6, ikke finder anvendelse, i det omfang der i
en EF-forordning eller i bestemmelser til gennemførelse af
specifikke EU-retlige forskrifter er fastsat bestemmelser om
disse aspekter.
9
2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De oplysnings- og dokumentationskrav, som følger af
gældende lovgivning, og som er beskrevet i afsnittet oven
for, vurderes ikke at være tilstrækkelige for at give mulighed
for at identificere de farver, der bliver anvendt til de enkelte
tatoveringer på det registrerede tatoveringssted og dermed
kunne spore dem tilbage i forsyningskæden. Det bemærkes i
den forbindelse, at gældende ret alene fastsætter krav om
identificering af farver, som anvendes generelt på tatoveringsstedet,
men ikke hvilke farver, der er anvendt til den
enkelte tatovering.
At der er mulighed for at kunne identificere og spore de
farver, der er anvendt til de enkelte tatoveringer tilbage i
forsyningskæden, er særligt vigtig i de situationer, hvor tatoveringer
giver anledning til gener. Det vurderes dog også at
være vigtigt ud fra kontrolmæssige hensyn og af hensyn til
fremadrettet forebyggende arbejde.
Den foreslåede ordning er også begrundet i, at de indholdsmæssige
krav, der ellers gælder for tatoveringsfarver
som kemiske blandinger, herunder efter REACH-forordningen,
ikke tager sigte på de særlige forhold, der er, ved at
indføre farve under huden, og kravene er således ikke relevante
til at beskytte forbrugernes sundhed over for tatoveringsfarver.
Det foreslås derfor, at et tatoveringssted for hver enkelt
udført tatovering skal opbevare oplysninger om navn og
adresse på det seneste afsætningsled for de anvendte tatoveringsfarver
og om, hvilke tatoveringsfarver, der er anvendt
til tatoveringen. Disse oplysninger skal opbevares på det registrerede
tatoveringssted på en sådan måde, at de kan sættes
i forbindelse med hver enkelt tatovering. Tatoveringsstedet
skal opbevare oplysningerne i 5 år, og den enkelte forbruger
skal kunne få udleveret informationen om egen tatovering
i 5 år efter, at tatoveringen er udført. Ligeledes vil tilsynsmyndigheden
kunne kræve oplysningerne udleveret
som led i tilsynet efter den foreslåede § 11, stk. 2. Som beskrevet
oven for under gældende ret følger det af produktsikkerhedslovens
krav til producenter og distributører om
videreformidling og opbevaring af dokumentation for forbrugerprodukter,
at disse oplysninger om tatoveringsfarvers
oprindelse, herunder navn og adresse på tidligere afsætningsled,
skal være tilgængelige for tatoveringsstederne.
Det foreslåede krav til opbevaringen og udleveringen af
dokumentation vil både bidrage til forbrugerens mulighed
for korrekt diagnosticering og medicinsk behandling, hvis
der skulle opstå komplikationer, og til at myndighederne
kan få viden om farverne bl.a. for fremadrettet forebyggende
arbejde.
Det forventes, at disse krav på sigt vil blive suppleret af en
kommende EU-regulering af problematiske indholdsstoffer i
farverne.
2.6. Forbud mod at tatovere personer under 18 år og mod at
tatovere personer på visse legemsdele
2.6.1. Gældende ret
Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering (tatoveringsloven)
opstiller to forbud i forbindelse med udførelse af tatovering.
Det følger af tatoveringslovens §§ 1 og 2, at det er forbudt
at tatovere en person under 18 år. Det er desuden forbudt at
tatovere en person i hoved, på hals og på hænder. Straffen
for overtrædelse af disse forbud er ifølge lovens § 1 bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Det betyder, at det er strafbart at foretage tatoveringer i
strid med disse forbud, uanset det forhold, at den pågældende
forbruger selv aktivt har opsøgt et tatoveringssted med
henblik på at lade sig tatovere.
Det følger af forarbejderne til tatoveringsloven, jf. Folketingstidende
1965-1966, A, L 123, som fremsat, side 1406,
at formålet med forbuddene i loven er at beskytte navnlig
børn og unge, der ikke kan forventes at kunne overskue de
sociale og menneskelige konsekvenser, der kan være forbundet
med tatovering.
Samme sted henvises til en rapport, hvoraf det fremgår, at
børn og unge over 14 år i ungdomsfængsler og institutioner
og unge mænd på session får sociale vanskeligheder med
hensyn til opnåelse af beskæftigelse og indgåelse af ægteskab,
og at tatoveringer meget vanskeligt kan fjernes. Det
fremgår desuden, at baggrunden for loven er erfaringer for,
at tatoveringer medfører sociale vanskeligheder for de unge,
at synlige tatoveringer kan hindre eller vanskeliggøre resocialisering,
og at de unge fortryder at have ladet sig tatovere.
Det fremgår endvidere af betænkning over forslag til lov
om tatovering, jf. Folketingstidende 1965-1966, B, L 123,
side 971-972, at det almindelige forbud mod tatovering af en
person i hovedet, på hals og på hænder er begrundet i, at der
er tale om tatoveringer, der normalt er utildækkede, og derfor
ikke kan skjules for den pågældendes omgivelser, herunder
på pågældendes arbejdsplads, og som således kan være
særligt egnede til at volde vanskeligheder i resocialiseringsarbejde.
Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med 2 domme,
som er afsluttet med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse
af tatoveringslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, ved 7 gange at have
tatoveret en pige, der var under 18 år gammel og 1 gang
tatoveret hendes finger, og en bøde på 10.000 kr. for at have
tatoveret to piger, der begge var under 16 år, som er gengivet
i henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen side 1946 i 2012
og Ugeskrift for Retsvæsen side 2304 i 2005.
Som nævnt ovenfor indeholder hverken tatoveringsloven
eller dens forarbejder en nærmere afgrænsning af ”tatovering”.
Forbuddet mod at tatovere i hoved omfatter ligeledes kosmetisk
tatovering, som er en særskilt disciplin inden for tatovering.
Betegnelserne ”kosmetisk tatovering”, ”permanent
make-up”, ”semi-permanent make-up” og ”mikropigmente10
ring” er synonyme og anvendes i flæng i markedsføringssammenhæng.
Kosmetisk tatovering er en metode inden for
skønhedspleje, som oftest eller næsten udelukkende foretages
i ansigtet med det formål at forskønne personens
udseende og i et omfang erstatte daglig brug af kosmetik i
form af cremer, eyeliner, øjenskygge, optegning eller farvning
af øjenbryn, optegning af læbelinjer med lipliner og
farvning af læber med læbestift m.v. Tatovering af simulerede
korte hårstrå i hårbunden med henblik på genskabelse af
naturligt udseende hos skaldede eller tyndhårede er også
omfattet af begrebet kosmetisk tatovering. Kosmetisk tatovering
udføres således som artistisk korrektion, så den normale
struktur, anatomiske afgrænsning eller placering justeres
med henblik på forskønnelse eller genskabelse af et naturligt
udseende. Blæk til kosmetisk tatovering indeholder
de samme grundpigmenter som til almindelig permanent tatoveringsblæk
men har typisk et antal forskellige pigmenter
valgt som en kombination af bløde og afdæmpede farver.
Hensigten med kosmetisk tatovering er oftest, at tatoveringen
skal være længerevarende, således at den er synlig i et
års tid eller noget længere. Kosmetisk tatovering som faglig
disciplin udføres af forskellige faggrupper, fortrinsvis kosmetologer,
kosmetikere, mikropigmentister, make-up artister
og frisører men også af andre uden tilknytning til nogen
bestemt branche. Nogle tatovører udfører også kosmetiske
tatoveringer.
Der er ingen defineret blækteknologi eller injektionsteknik,
der adskiller traditionel tatovering og kosmetisk tatovering.
Begge slags tatovering udføres med samme grundteknik.
Med en vibrerende nål eller med et blad, der perforerer
huden, indføres tatoveringsfarven i læderhuden (dermis), det
vil sige i begge tilfælde til en dybde af 0,5-1,00 mm. Overhuden
(epidermis) i ansigtet har en tykkelse på 0,05 til 0,01
mm. Læderhuden i øjenlåg og læber har en tykkelse på
0,08-1 mm. og i panden en tykkelse på 1,0-1,5 mm. Tatoveringsfarve
skal efter gennembrud af overhuden ved tatoveringen
anbringes i læderhuden for at blive til en semipermanent
eller permanent tatovering, idet overhudens cellelag
automatisk udskiftes på blot en måned. Udstyret til
henholdsvis traditionel tatovering og kosmetisk tatovering er
udformet forskelligt og tilpasset de forskellige brugergrupper,
men teknikkerne er fundamentalt identiske, hvorfor
kosmetisk tatovering teknisk set er en tatovering og er omfattet
af definitionen af tatovering.
2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På trods af den nyeste udvikling inden for laserbehandling,
der er en faglig anerkendt metode med henblik på fjernelse
af tatoveringer ved fortrydelse, er det i dag fortsat
sjældent muligt fuldstændigt at fjerne tatovering og genetablere
normal og uskadt hud, og der er risici forbundet med
en sådan behandling. Nogle tatoveringer er helt upåvirkelige
af laserbehandling, og mange vil kun kunne bleges. Nogle
farvevarianter volder særlige problemer og kan mørkne ved
laserbehandling. Kirurgisk fjernelse kan kun anvendes, hvis
tatoveringen har et lille areal.
Selv om tatoveringer i dag er udbredte og i vidt omfang
accepteret, er der delte holdninger i befolkningen til tatovering
som kropsudsmykning. En dansk undersøgelse fra 2013
refereret i rapporten Tatovering – helbred, risici og kultur
udgivet i 2015 af Vidensråd for Forebyggelse viser, at 42 %
af befolkningen finder, at tatoveringer er grimme og skæmmende.
34 % er indifferente og 24 % finder, at tatoveringer
er smukke og kunstneriske.
En dansk opgørelse refereret i ovennævnte rapport viser,
at 13,6 % af de tatoverede, der indgik i opgørelsen, havde
fortrudt deres tatovering. En anden dansk opgørelse omtalt i
rapporten viser, at 16 % ønskede deres tatovering fjernet.
Baggrunden for fortrydelse kan være, at de tatoverede ændrer
holdning til deres kropsudsmykning og ikke længere
kan identificere sig med tatoveringen, at de oplever, at andre,
ikke reagerer positivt på tatoveringen, eller at de oplever,
at tatoveringen giver dem problemer i forhold til job og
karriere.
Sundheds- og Ældreministeriet ønsker med dette lovforslag
at videreføre forbuddet mod at tatovere personer under
18 år. Sundheds- og Ældreministeriet finder det således fortsat
særdeles vigtigt at beskytte mindreårige mod at træffe en
irreversibel beslutning på et tidspunkt, hvor de – på grund af
manglende modenhed – kan have svært ved at overskue
konsekvenserne heraf.
Det foreslås derudover, at forbuddet mod at tatovere personer
i hoved, på hals og på hænder videreføres i den foreslåede
lov. Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering,
at tatovering i hovedet, på halsen og hænder, der ikke
kan dækkes med typisk anvendt beklædning, også i dag kan
medføre stigmatisering af den tatoverede. Dette kan udgøre
en barriere for den tatoverede i forhold til beskæftigelse og
sociale relationer afhængig af social kontekst med sociale og
menneskelige konsekvenser til følge.
Forbuddet mod at tatovere i hovedet omfatter som udgangspunkt
ligeledes kosmetisk tatovering, som teknisk set
også er tatovering. Det er imidlertid Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at visse kosmetiske tatoveringer i hovedet
er så alment anerkendte og accepterede, at de under visse
betingelser bør være lovlige at udføre. Dette gælder kosmetisk
tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg
og læber. Det foreslås af denne grund, at sundhedsministeren
kan fastsætte regler om forbuddet mod at tatovere i
ansigt, ikke skal gælde personer, som udfører kosmetisk tatovering
af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læ-
ber, og som har gennemført en uddannelse med praktisk og
teoretisk indhold i kosmetisk tatovering, der er fastsat af en
brancheforening.
Der vil som led i udmøntningen af denne bemyndigelse
bl.a. kunne fastsættes krav til brancheforeningen og uddannelsens
nærmere indhold. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede § 10, stk. 3.
Det foreslås, at konsekvenserne for overtrædelse af forbuddene
skal være afregistrering eller bøde, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det er
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at en fængsels11
straf – ikke efter nutidige standarder – vil være proportionalt
med lovovertrædelsens karakter.
Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med 2 domme,
som er afsluttet med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse
af tatoveringslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, ved 7 gange at have
tatoveret en pige, der var under 18 år gammel og 1 gang
tatoveret hendes finger, og en bøde på 10.000 kr. for at have
tatoveret to piger, der begge var under 16 år, som er gengivet
i henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen side 1946 i 2012
og Ugeskrift for Retsvæsen side 2304 i 2005.
Generelt bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf
efter den foreslåede lov tilsigtes, at bøden får en sådan
størrelse, at den virker præventiv.
Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse
i straffelovens kapitel 10.
2.7. Tilsyn
2.7.1. Gældende ret
Der føres i dag ikke tilsyn med tatoveringssteder.
Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen fører tilsyn med
overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen, herudover
også de bestemmelser, der følger af produktsikkerhedsloven
vedrørende sikkerheden af kemikalier i forbrugerprodukter.
2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som tidligere anført har loven om en frivillig registreringsordning
ingen praktisk betydning.
Det foreslås derfor, at der i tilknytning til den foreslåede
registreringsordning for tatovørsteder indføres en tilsynsordning,
hvorefter Sikkerhedsstyrelsen skal føre tilsyn med tatoveringssteder.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med tatoveringssteder.
I lyset af de sundhedsmæssige risici samt et ureguleret
marked er det hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden 1.
juli 2018 til 31. december 2019 skal gennemføre et tilsynsbesøg
på alle registrerede tatoveringssteder. I perioden fra 1.
januar 2020 til 31. december 2022 er det hensigten, at alle
registrerede steder modtager et tilsynsbesøg hvert andet år.
Efter den forslåede 3-årige implementeringsperiode vil
Sikkerhedsstyrelsen overgå til en risikobaseret tilsynsmodel.
Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede tilsyn vil blive tilrettelagt
med udgangspunkt i styrelsens datadrevne risikomodel,
der allerede i dag benyttes til styrelsens kontrol på andre
produkt- og forretningsområder.
Den datadrevne risikomodel vil således danne grundlag
for prioritering af styrelsens fremtidige tilsynsaktiviteter. I
den datadrevne risikomodel vil indgå data fra forskellige kilder,
der organiseres på en måde, der giver mulighed for at
danne rapporter og analyse til brug for prioriteringen. Modellen
vil desuden bestå af softwareløsninger, der kan anvendes
i forbindelse med analyse, rapportering og til statistiske
formål.
Ved at benytte denne risikomodel med henblik på at tilrettelægge
tilsynet med tatoveringssteder sikres det, at ressourcerne
anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor
risikoen ved manglende regelefterlevelse er størst. Det betyder
også, at de tatoveringssteder, der har høj regelefterlevelse,
belastes mindst muligt af tilsynsbesøg. Der vil være flere
parametre, der er afgørende for, hvor ofte et tatoveringssted
vil modtage tilsynsbesøg, f.eks. resultatet af Sikkerhedsstyrelsens
seneste tilsynsbesøg og eventuelle anmeldelser eller
henvendelser, som Sikkerhedsstyrelsen har modtaget.
På den baggrund foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen får
hjemmel til at foretage registersamkøring af oplysninger i
tilsynsøjemed. Der vil være tale om oplysninger fra det tatoveringsstedsregister,
som Sikkerhedsstyrelsen vil skulle oprette,
og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet
hos andre offentlige myndigheder, bl.a. i form af oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og oplysninger
fra Arbejdstilsynets smileyordning.
Det foreslås endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde,
hvor det vil være af væsentlig betydning for tilsynet, får adgang
til at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger
fra andre myndigheder med henblik på registersamkøring.
Det kan f.eks. være i en situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen
er bekendt med overtrædelser, personskader eller borgerhenvendelser.
Sikkerhedsstyrelsen vil ikke have brug for at kende identiteten
på personer, der eventuelt måtte have fået gener eller
komplikationer efter tatovering, men vil alene have brug for
oplysninger om hvilket tatoveringssted, det drejer sig om.
Der vil derfor ikke være tale om oplysninger, der identificerer
eller gør det muligt at identificere enkeltpersoner. Hermed
vil Sikkerhedsstyrelsen ikke få adgang til oplysninger
om enkeltpersoners navn, cpr.nr., helbredsmæssige forhold,
behandling m.v.
Herudover skal det bemærkes, at samkøring af oplysninger
i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske
under hensyntagen til reglerne i persondatalovgivningen om
registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed, herunder
reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og logning i
bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles
af den offentlige forvaltning. Samkøring af oplysninger
vil endvidere ske under hensyntagen til reglerne i persondataloven
om anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet samt
forudgående information til de berørte, jf. persondatalovens
§ 5, stk. 1, §§ 41-44 og § 45, stk. 1, nr. 4.
Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede bestemmelse
om samkøring af oplysninger vil være i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen, som får virkning
12
fra den 25. maj 2018. Det gælder forordningens artikel 5, artikel
6, stk. 1, litra c og e, og artikel 6, stk. 4.
Tilsynsbesøg vil som udgangspunkt skulle varsles, inden
besøget foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lov nr. 442
af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer
(retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan ifølge
lovens § 5, stk. 4, fraviges, hvis øjemedet med indgrebets
gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående kendskab
til underretning skulle gives. Reglerne i retssikkerhedsloven
vil således finde anvendelse.
Det er vurderingen, at øjemedet normalt ikke forspildes
ved at varsle eller anmelde tilsynsbesøg. Hensynet til tatoveringsstedets
arbejde tilsiger også, at tilsyn skal varsles, idet
tatovering af en kunde kan vare i flere timer, hvorfor uvarslet
tilsyn vil betyde, at en udøver af tatovering ved et tilsynsbesøg
må afbryde tatovering af kunden. Tatoveringssteder
har desuden åbent på forskellige tider af døgnet og ikke nødvendigvis
inden for normale forretningsåbningstider, hvilket
kan medføre, at tilsynsmyndigheden ofte kan komme forgæ-
ves på tilsynsbesøg.
Det er vurderingen, at man ved at varsle tilsynsbesøg får
en mere åben og konstruktiv dialog med tatoveringsstederne,
der modtager tilsynsbesøg. Det foreslås derfor, at der
sædvanligvis foretages varslede tilsynsbesøg. Uvarslede tilsynsbesøg
vil kunne komme på tale, f.eks. i situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen finder, at der foreligger risiko for tatoveringssikkerheden.
Et opfølgende tilsynsbesøg med henblik
på at kontrollere, om et påbud er efterkommet, vil typisk
være et uvarslet tilsynsbesøg, da der i disse situationer vil
være risiko for tatoveringssikkerheden. Sikkerhedsstyrelsen
kan vælge at foretage varslede eller uvarslede tilsynsbesøg
på baggrund af bekymringshenvendelser, oplysninger fra
medierne m.v. vedrørende risiko for tatoveringssikkerheden.
Når Sikkerhedsstyrelsen har gennemført et tilsynsbesøg
hos et tatoveringssted, fremsender Sikkerhedsstyrelsen et
brev til tatoveringsstedet med en opsummering af besøget
og en orientering om sagens eventuelle videre forløb.
Sikkerhedsstyrelsens tilsyn kan også gennemføres ved
indhentning af oplysninger hos tatoveringsstedet. Dette kan
eksempelvis være kopi af informationsmateriale eller dokumentation
for procedurer på tatoveringsstedet.
Det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor
der udstedes et påbud efter forslagets § 14, stk. 1, foretager
et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på at kontrollere,
om påbuddet er efterkommet. Et opfølgende tilsynsbesøg vil
altid udløse et gebyr.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til at på-
lægge tatoveringssteder at meddele styrelsen alle oplysninger,
der er nødvendige for styrelsens tilsyn. Det foreslås desuden,
at sådanne tilsynsbesøg skal kunne aflægges, uden at
der foreligger en retskendelse mod, at Sikkerhedsstyrelsens
repræsentanter legitimerer sig på behørig vis.
Såfremt Sikkerhedsstyrelsen bliver opmærksom på, at et
tatoveringssted har undladt at registrere sig, jf. lovforslagets
§ 4, stk. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne politianmelde tatoveringsstedet
med henblik på, at man kan blive straffet efter
den foreslåede § 17. Det samme gælder, hvis Sikkerhedsstyrelsen
bliver opmærksom på, at et tatoveringssted overtræ-
der forbuddene i den foreslåede § 9, undlader at opfylde oplysningspligten
efter § 11, stk. 2, eller undlader at opfylde et
påbud efter lovforslagets § 14, stk. 1.
Hvis et registreret tatoveringssted ikke overholder kravene
i forslagets §§ 7-9 eller i regler udstedt i medfør heraf, vil
Sikkerhedsstyrelsen, når overtrædelsen kan udgøre en risiko
for forbrugere, der lader sig tatovere på stedet, som udgangspunkt
udstede et påbud om at træffe foranstaltninger
med henblik på at efterleve kravene. Efterkommes påbuddet
ikke, vil Sikkerhedsstyrelsen således kunne politianmelde
tatoveringsstedet. Afhængig af alvorligheden af overtrædelsen
vil Sikkerhedsstyrelsen også i overensstemmelse med
det almindelige proportionalitetsprincip kunne afregistrere
tatoveringsstedet.
Det forudsættes generelt, at tilsynet udføres i overensstemmelse
med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
med senere ændringer (retssikkerhedsloven).
2.8. Afskæring af klageadgang
2.8.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov nr. 427 af 1. maj
2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører, at det bl.a. vil være en forudsætning for,
at brancheforeninger efter ansøgning kan godkendes af Styrelsen
for Patientsikkerhed til at registrere tatovører, at foreningen
opretter et klageorgan, hvor mere end halvdelen af
klageorganets medlemmer skal være forbrugerrepræsentanter.
Klageorganet skal kunne behandle klager fra tatovører
over foreningens beslutninger om ikke at tildele titlen registreret
tatovør samt fratagelse af tilladelse til at anvende titlen
registreret tatovør.
Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) har
i §§ 12-18 i bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 2014 fastsat
de nærmere krav til klageorganet, herunder til udpegning af
medlemmer.
Da ingen brancheforeninger har ansøgt Styrelsen for Patientsikkerhed
om godkendelse til at registrere tatovører, har
klageordningen ingen praktisk anvendelse.
2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det vurderes, at de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen
vil skulle træffe i henhold til lovforslagets bestemmelser, og
efter regler, der foreslås fastsat i medfør af den kommende
lov, vil være af teknisk karakter og forudsætte sundhedsfaglig
eller miljøfaglig bistand. Styrelsen for Patientsikkerhed
og Miljøstyrelsen vil efter behov yde denne sundhedsfaglige
eller miljøfaglige bistand til Sikkerhedsstyrelsens fastsættelse
af reaktionsniveauer. Der kan f.eks. være afgørelser om,
at et tatoveringssted skal revidere sit informationsmateriale
13
eller indrette tatoveringsstedet på en måde, så der er adgang
til håndhygiejnefaciliteter. At træffe disse afgørelser vil forudsætte
betydelig teknisk eller infektionshygiejnisk indsigt
på området, som det ikke kan forventes, at Erhvervsministeriets
departement er i besiddelse af.
Det er således vurderingen, at Erhvervsministeriet, der er
rekursmyndighed for afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen,
ikke vil være i besiddelse af den nødvendige tekniske
og faglige indsigt for at kunne foretage en realitetsbehandling
af eventuelle klager over Sikkerhedsstyrelsens afgørelser.
Det foreslås derfor, at afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen
efter den foreslåede lov eller regler udstedt i medfør
heraf ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
myndighed. Dette gælder alene afgørelsernes materielle indhold.
Med bestemmelsen afskæres ikke klageadgangen til
Erhvervsministeriets departement over Sikkerhedsstyrelsens
sagsbehandling, ligesom bestemmelsen ikke afskærer den
almindelige adgang til at få afgørelser prøvet ved domstolene.
2.9. Gebyrer
2.9.1. Gældende ret
Omkostningerne til Styrelsen for Patientsikkerheds administration
af den gældende frivillige, brancheadministrerede
registreringsordning pålægges de brancheforeninger, som
bliver godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at kunne
registrere tatovører i form af gebyrer.
Der er ikke efter gældende ret mulighed for at opkræve
gebyrer fra de enkelte tatovører.
2.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de
myndighedsopgaver, der skal varetages i henhold til lovforslaget,
skal finansieres af branchen via gebyrer.
Det foreslås derfor, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til
årligt at opkræve gebyrer hos dem, der har registreret ét eller
flere tatoveringssteder. Gebyret skal finansiere Sikkerhedsstyrelsens
udgifter til etablering og drift af den foreslåede
registreringsordning og styrelsens tilsyn.
Det er estimeret, at 600 tatoveringssteder vil lade sig registrere.
Under forudsætning af, at 600 tatoveringssteder lader sig
registrere, forventes det, at det årlige registreringsgebyr vil
udgøre 5.776 kr. pr. registreret tatoveringssted de første 6 år.
De efterfølgende år forventes gebyret at udgøre 3.535 kr. pr.
registreret tatoveringssted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg
forventes at udgøre 5.175 kr.
2.10. Straffebestemmelser
2.10.1. Gældende ret
Det er efter § 5 i lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig,
brancheadministreret registreringsordning for tatovører
strafbart uberettiget at betegne sig registreret tatovør. Overtrædelsen
straffes med bøde.
Det er efter § 1, stk. 1, og stk. 2, i lov nr. 194 af 8. juni
1966 om tatovering muligt at straffe den, der tatoverer en
person under 18 år og den, der tatoverer en person i hoved,
på hals eller på hænder.
Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med 2 domme,
som er afsluttet med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse
af tatoveringslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, ved 7 gange at have
tatoveret en pige, der var under 18 år gammel og 1 gang
tatoveret hendes finger, og en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse
af tatoveringslovens § 1, stk. 1, ved at have tatoveret
to piger, der begge var under 16 år, som er gengivet i
henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen side 1946 i 2012 og
Ugeskrift for Retsvæsen side 2304 i 2005.
2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Henset til de mulige sundhedsmæssige risici forbundet
med tatovering, samt de øvrige potentielle menneskelige og
sociale konsekvenser, der kan være forbundet med tatovering
af visse legemsdele eller ved at få en tatovering i en ung
alder, finder Sundheds- og Ældreministeriet at overtrædelser
af de i § 17, stk. 1, anførte bestemmelser, bør kunne straffes
med bøde.
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at bødeniveauet
skærpes, ved overtrædelse af de foreslåede forbud mod at tatovere
personer under 18 år og mod at tatovere personer i
hoved, på hals og på hænder i forhold til nuværende retspraksis
for overtrædelse af tatoveringsloven, og at bødeudmålingen
bør tage sit udgangspunkt i denne lovs principper.
Det vurderes på den baggrund, at straffen for førstegangsovertrædelse
af forbuddet mod at tatovere personer under 18
år ikke bør være lavere end en bøde på 10.000 kr. grundet
overtrædelsens alvorlighed.
Det er ligeledes Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at bødeniveauet for manglende registrering ved Sikkerhedsstyrelsen
bør være højere end gebyret for registrering,
således at der ikke kan opnås økonomisk gevinst ved at undlade
at registrere. Det vurderes på den baggrund, at straffen
for førstegangsovertrædelse for manglende registrering ved
Sikkerhedsstyrelsen ikke bør være lavere end en bøde på
10.000 kr.
Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse
i straffelovens kapitel 10. Formildende omstændigheder
kan være, hvis den tatoverede under 18 år har fremvist
falsk ID. Skærpende omstændigheder kan være, hvis den tatoverede
er 16 år eller yngre, eller hvis den udførte tatovering
er omfattende i størrelse eller oven i købet er udført i
hoved, på hals eller på hænder.
14
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 og bemærkningerne til
lovforslagets kapitel 7.
2.11. Overgang, ophævelse og ikrafttræden
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2018, da
lovforslaget medfører direkte konsekvenser for erhvervslivet.
Det vil samtidig give Sikkerhedsstyrelsen tid til at indrette
sig på at skulle modtage registreringer af tatoveringssteder
og foretage tilsynsbesøg.
Det foreslås samtidig at ophæve lov nr. 194 af 8. juni
1966 om tatovering, der videreføres i det foreslåede kapitel
3. Endvidere foreslås det at ophæve lov nr. 427 af 1. maj
2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører, idet loven i dag er uden praktisk betydning.
Da den foreslåede registreringsordning vil indebære begrænsninger
i den fri erhvervsudøvelse, foreslås det
samtidig at indføre en overgangsordning for tatoveringssteder,
hvor der udføres tatoveringer i erhvervsmæssigt øjemed
på datoen for lovens ikrafttræden. Det vurderes, at overgangsordningen
bør udformes således, at allerede etablerede
tatoveringssteder senest halvandet år efter lovens ikrafttræ-
den skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Det vil
sige senest den 1. januar 2020.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører en række nye opgaver for Sikkerhedsstyrelsen.
Den foreslåede registreringsordning for tatoveringssteder
indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal etablere og drive et
system til håndtering af registreringer af tatoveringssteder,
herunder oplysninger som skal modtages sammen med registreringen.
Sikkerhedsstyrelsen vil desuden skulle offentliggøre og
vedligeholde et register over registrerede tatoveringssteder,
og styrelsen vil skulle gennemføre informationsaktiviteter
rettet mod branchen og forbrugere.
Endvidere vil Sikkerhedsstyrelsen skulle etablere og drive
en tilsynsordning med henblik på at føre tilsyn med tatoveringssteder,
der er omfattet af den foreslåede registreringsordning
for tatoveringssteder.
Da der er tale om nye opgaver af ganske omfattende karakter,
vil opgaverne ikke kunne afholdes inden for Sikkerhedsstyrelsens
eksisterende ramme. Det foreslås derfor, at
Sikkerhedsstyrelsens udgifter til varetagelse af disse nye opgaver
finansieres via gebyrer, der opkræves hos tatoveringsstederne.
Sikkerhedsstyrelsens samlede udgifter til varetagelse af
disse nye opgaver er opgjort til 2,7 mio. kr. i gennemsnit
over de første 6 driftsår og efterfølgende 2,2 mio. kr. årligt.
Med opkrævningen af disse gebyrer hos tatoveringsstederne
vil Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til varetagelse af de
nævnte opgaver være fuldt omkostningsdækket.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne eller regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til varetagelse
af de nye opgaver, som styrelsen vil skulle varetage
efter lovforslaget, finansieres af gebyrer, der pålægges erhvervslivet.
Det er estimeret, at 600 tatoveringssteder vil lade sig registrere.
Under forudsætning af at 600 tatoveringssteder lader sig
registrere, samt at Sikkerhedsstyrelsens samlede udgifter til
varetagelse af disse nye opgaver udgør 2,7 mio. kr. i gennemsnit
over de første 6 driftsår og efterfølgende 2,2 mio.
kr. årligt, forventes det, at der vil blive opkrævet et årligt registreringsgebyr
på 5.776 kr. pr. registreret tatoveringssted
de første 6 år. De efterfølgende år forventes der at blive opkrævet
et årligt gebyr på 3.535 kr. pr. registreret tatoveringssted.
Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg forventes at udgø-
re 5.175 kr.
Med den foreslåede ordning vil der blive stillet krav til lokaleindretning,
da tatovering altid indebærer en risiko for infektioner
eller andre komplikationer. De risici, der er for infektiøse
komplikationer forårsaget af bakterier og andre mikroorganismer
og smitte med blodbårne vira, kan mindskes
ved iagttagelse af hygiejniske forholdsregler. Tatoveringssteder,
der ikke på forhånd opfylder sådanne krav til lokaleindretning,
vil få merudgifter hertil. De samlede omkostninger
vurderes dog at være begrænsede.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har administrative konsekvenser for borgerne,
idet den administrative klageadgang over Sikkerhedsstyrelsens
afgørelser afskæres.
Lovforslaget har endvidere administrative konsekvenser
for borgerne, idet der fastsættes regler om Sikkerhedsstyrelsens
adgang til borgerens hjem uden retskendelse.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
den 9. oktober 2017 til den 6. november 2017 hos:
Bispebjerg Hospital – Tatoveringsklinikken, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Kosmetolog Forening, Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Standard, Dansk Tatovør
Laug, Danske Patienter, Danske Regioner, De Professionelle
Uafhængige Tatovører, Forbrugerrådet Tænk, Frisørog
Kosmetikerfagets Fællesudvalg i Danmark, KL, Patientforeningen,
Patientforeningen Danmark, Patientforenin15
gernes Samvirke, Professionelle Danske Tatovører, Region
Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland og Region Syddanmark.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Ingen Ingen.
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Ingen Tatoveringssteder skal betale et årligt
gebyr til Sikkerhedsstyrelsen til varetagelse
af de nye opgaver, som styrelsen
vil skulle varetage efter lovforslaget.
Gebyret forventes at skulle udgøre
5.776 kr. årligt pr. registreret tatoveringssted
de første 6 år. De efterfølgende
år forventes der at blive opkrævet et
årligt gebyr på 3.535 kr. pr. registreret
tatoveringssted.
Tatoveringssteder skal derudover betale
et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg på
forventeligt 5.175 kr.
Med den foreslåede ordning vil der blive
stillet krav til lokaleindretning. Tatoveringssteder,
der ikke på forhånd opfylder
disse krav, vil få merudgifter hertil.
De samlede omkostninger vurderes
dog at være begrænsede.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Ingen Tatoveringssteder skal lade sig registrere
hos Sikkerhedsstyrelsen. Derudover
skal tatoveringssteder udlevere skriftlig
information til forbrugere, inden tatovering
udføres samt opbevare navn og
adresse på det seneste afsætningsled for
de tatoveringsfarver, der anvendes til tatovering
på tatoveringsstedet. Oplysningerne
om tatoveringsfarverne skal opbevares
i 5 år. Tatoveringssteder skal udlevere
oplysningerne om tatoveringsfarverne
for den enkelte tatovering efter
anmodning fra forbrugeren.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
16
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af bestemmelsen, at lovforslaget har til formål
at etablere en obligatorisk registrerings- og tilsynsordning
for tatoveringssteder med henblik på at mindske de
mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse
med tatovering.
En sådan registrerings- og tilsynsordning medfører, at forbrugerne
får adgang til tatoveringssteder, der opfylder et minimum
af krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver
og forbrugerinformation.
Til § 2
Tatoveringserhvervet er i dag reguleret i lov nr. 427 af 1.
maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører, som trådte i kraft den 1. januar 2014,
og hvis formål er at etablere en frivillig, brancheadministreret
registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse
og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering.
Det fremgår af den foreslåede § 2, stk. 1, 1. pkt., at den
foreslåede lov gælder for tatoveringssteder. Den foreslåede
afgrænsning af lovens anvendelsesområde, undtagen for så
vidt angår kapitel 3, indebærer, at alle steder, hvor der udø-
ves tatovering i erhvervsmæssigt øjemed er omfattede.
I det foreslåede 2. pkt. foreslås det imidlertid, at lovens
kapitel 3 også gælder for enhver, der udfører tatovering uanset
om dette sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Bestemmelsen betyder, at reglerne i lovens kapitel 3 om
forbuddet mod at tatovere personer under 18 år og mod at
tatovere personer på visse legemsdele både finder anvendelse
på personer, som udfører tatovering i erhvervsmæssigt
øjemed såvel som personer, der ikke udfører tatovering i erhvervsmæssigt
øjemed.
Det bemærkes, at den foreslåede afgrænsning af lovens
anvendelsesområde for så vidt angår kapitel 3 om forbud
mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere personer
på visse legemsdele, gælder for enhver, der udøver tatovering,
uanset sted, og uanset om dette sker i erhvervsmæssigt
øjemed eller ej.
Endelig fremgår det af den foreslåede § 2, stk. 2, at loven
ikke gælder for tatovering, der udføres som led i behandling,
jf. sundhedslovens § 5. Dette gælder, uanset hvor tatovering
som led i behandling finder sted. Ved behandling forstås efter
sundhedslovens § 5, bl.a. undersøgelse, diagnosticering
og sygdomsbehandling samt forebyggelse og sundhedsfremme
i forhold til den enkelte patient.
Til § 3
Det foreslås at indsætte definitioner på en række centrale
begreber, der anvendes i den foreslåede lov.
Ved tatoveringssted forstås ifølge lovforslagets § 3, nr. 1,
et sted, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Med den foreslåede definition omfatter begrebet tatoveringssted
alle steder, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt
øjemed. Det omfatter herunder f.eks. traditionelle
tatoveringsforretninger, hvor der udføres tatovering.
Stederne kan være faste lokaliteter eller steder, hvor der lejlighedsvis
udføres tatovering, f.eks. ved tatoveringsevents
eller på messer. Et tatoveringssted kan også være i hjemmet,
såfremt tatovering dér udøves i erhvervsmæssigt øjemed.
Selvom tatoveringen foregår i tatovørens eller kundens eget
hjem, vil der således være tale om et tatoveringssted i lovens
forstand, hvis tatovering sker i erhvervsmæssigt øjemed,
bl.a. hvis der opkræves betaling eller anden modydelse for
tatoveringen.
Ved tatovering forstås ifølge lovforslagets § 3, nr. 2, både
en metode og et resultat af anvendelsen af metoden i form af
farveændring af hud eller slimhinde. Ved tatovering indføres
der pigment i hud eller slimhinde. Pigment frembringer en
farveændring af huden/slimhinden. Det er pigmentkornene,
der udgør den fysiske tatovering i huden/slimhinden. Tatovering
defineres i § 3, nr. 2, således som en metode, hvorved
tatoveringsfarve med et eller flere pigmenter (langtidsholdbart
farvestof) med nål eller lignende udstyr indføres i en
persons læderhud eller i slimhinde med henblik på
permanent eller langvarig farvning af hud eller slimhinde
med det formål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstruere
eller bibringe det tatovererede område en bestandig markering.
Den ved metoden frembragte farveændring af hud
eller slimhinde benævnes tatovering. Kosmetisk tatovering
er omfattet af begrebet tatovering.
Til § 4
Der gælder i dag ingen pligt for tatoveringssteder til at lade
sig registrere for, at der på stedet må udøves tatovering i
erhvervsmæssigt øjemed.
Det foreslås med lovforslagets § 4 at indføre en registreringsordning
for tatoveringssteder.
Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 1, 1. pkt., at ejeren
af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet hos
Sikkerhedsstyrelsen. Det indebærer, at tatoveringssteder
skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de på-
begynder deres virksomhed, for at de lovligt kan udføre tatovering
i erhvervsmæssigt øjemed
17
Af 2. pkt. fremgår det at, der ved registrering skal oplyses
om navn, adresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse,
antal medarbejdere og eventuelt cvr-nummer på tatoveringsstedet.
Endelig fremgår det af 3. pkt., at ejeren af tatoveringsstedet
har pligt til at opdatere oplysninger inden for rimelig tid.
Det betyder, at hvis der sker ændringer i forhold til de registrerede
oplysninger, har ejeren af tatoveringsstedet, pligt til
at opdatere de registrerede inden for maksimalt 14 dage. Det
kan f.eks. være oplysninger om antallet af personer, der udø-
ver tatovering på stedet, eller det skriftlige informationsmateriale,
der udleveres til forbrugere.
Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 2, at det ikke er tilladt
at udføre erhvervsmæssig tatovering på et tatoveringssted,
der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Det følger
heraf, at det vil være forbudt at tatovere i erhvervsmæssigt
øjemed, hvis ikke det sker på et registreret tatoveringssted.
Der vil ikke gælde nogen begrænsning i antallet af tatovø-
rer, der kan udføre tatoveringer på det registrerede tatoveringssted.
Det vil desuden være ejeren (en fysisk eller juridisk
person), af tatoveringsstedet, der er ansvarlig for, at stedet
er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, og at tatovering
på stedet sker i henhold til de regler, der vil blive fastsat i
henhold til lovforslaget. Det vil således være ejeren, der
med lovforslaget er overordnet ansvarlig for, at den enkelte
udøver af tatovering på tatoveringsstedet opfylder disse regler,
når vedkommende tatoverer en kunde, og som er ansvarlig
for at tage de nødvendige forholdsregler, hvis dette ikke
sker.
Det foreslås, at ejere af tatoveringssteder selv skal lade tatoveringsstedet
registrere digitalt. De skal endvidere selv foretage
ændringer i oplysninger om registreringen, f.eks. afregistrering
ved tatoveringsstedets ophør med tatoveringsvirksomhed.
Hvis et registreret tatoveringssted flytter til en
ny adresse, er der tale om et nyt tatoveringssted, der skal registreres.
Det skyldes, at en flytning kan nødvendiggøre et
nyt tilsynsbesøg med henblik på at føre tilsyn med, om indretning
m.v. i de nye lokaler lever op til kravene.
Med den foreslåede § 4, stk. 3, opretter Sikkerhedsstyrelsen
et tatoveringsstedsregister. Registeret skal indeholde oplysninger
om tatoveringssteder, der udfører tatoveringssteder
i erhvervsmæssigt øjemed, som har ladet sig registrere
på styrelsens hjemmeside. Med registeret etableres et grundlag
for en tilsynsordning med tatoveringssteder.
Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 4, at Sikkerhedsstyrelsen
offentliggør oplysninger fra tatoveringsstedsregisteret
om, hvilke tatoveringssteder, der er registrerede efter stk. 1.
De oplysninger, som skal offentliggøres, er oplysninger, der
gør det muligt for forbrugerne at identificere registrerede tatoveringssteder,
herunder et tatoveringssteds navn, adresse,
telefonnummer og evt. hjemmesideadresse.
Til § 5
Det fremgår af den foreslåede § 5, at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering
efter § 4, stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af
de tatoveringssteder, der skal lade sig registrere.
Det tilsigtes, at der fastsættes regler, der indebærer, at et
sted med en fast lokalitet (virksomhedsadresse), hvor der
udøves erhvervsmæssig tatovering, skal registreres som et
tatoveringssted. Det forudsættes, at hver faste lokalitet registreres
som ét tatoveringssted, ligesom der opkræves et gebyr
for hvert af sådanne steder. Det gælder uanset ejerforholdene
og uanset, om ejeren måtte være bosiddende her i
landet eller ej. Samme ejer kan således have flere tatoveringssteder,
der hver skal registreres, og hvorfra der for
hvert enkelt sted skal betales et årligt gebyr.
Tatovering, der finder sted på midlertidige lokaliteter
(f.eks. tatoveringsevents m.v.), vil typisk foregå som en del
af den virksomhed, der udføres på et fast tatoveringssted.
Det forudsættes, at der i så fald ikke skal ske en selvstændig
registrering af det midlertidige sted. Det forudsættes dog, at
virksomheder, der udelukkende udfører tatoveringer lejlighedsvist
på ikke-faste lokaliteter, vil skulle registreres med
en virksomhedsadresse. I forbindelse med udførelsen af tilsynet
vil Sikkerhedsstyrelsen kunne anmode tatoveringsstedet
oplyse om og i givet fald hvor, tatoveringsstedet udfører
tatoveringer ud over på den faste lokalitet. Sikkerhedsstyrelsen
vil dermed i praksis have mulighed for eventuelt at foretage
et tilsynsbesøg ved en tatoveringsevent eller på en messe.
Til § 6
Med lovforslagets § 6, stk. 1, bemyndiges erhvervsministeren
til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af
loven eller af regler fastsat i medfør heraf skal foregå digitalt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at digital
kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige
skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation
fremover foregår digitalt. Baggrunden herfor er blandt andet
et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne
og det offentlige, hurtig og effektiv service fra
myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos bå-
de virksomhederne og myndighederne.
Erhvervsministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse
bl.a. kunne fastsætte regler om, at alle skriftlige
henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som
er omfattet af loven eller af regler, som fastsat i medfør heraf,
skal foregå digitalt, herunder at skriftlige henvendelser
ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes
på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis
oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den
foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det
af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens §
7, at styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder
om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale
måde.
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i
stk. 1 til at fastsætte regler om, at registrering af tatoverings18
steder efter § 4, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetjeningssystem.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation i øvrigt til og fra Sikkerhedsstyrelsen om
forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør
af loven, skal foregå digitalt, f.eks. i et digitalt selvbetjeningssystem.
Af de regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk.
1, vil det komme til at fremgå, hvem der er omfattet af forpligtelsen
til at kommunikere digitalt med Sikkerhedsstyrelsen
og om hvilke forhold. Der vil i den forbindelse også
kunne fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen
til obligatorisk digital kommunikation, og der vil
kunne fastsættes regler om, at der i visse tilfælde kan ske fritagelse
fra pligten til at benytte digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden
tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkræ-
vet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en
person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med
hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur,
eller hvis sagen omfatter store mængder dokumentation,
som ikke er hensigtsmæssigt at indsende digitalt.
Der vil desuden i medfør af den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende
visse meddelelser, herunder kvitteringer, afgørelser m.v.,
til virksomhedens eller personens digitale postkasse med de
retsvirkninger, der følger af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om
Offentlig Digital Post.
Med bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el. lign.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til stk. 1, er det
hensigten at fastsætte regler om, at registrering af tatoveringssteder
efter § 4, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetjeningssystem.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, hvornår en
digital meddelelse må anses for at være kommet frem til
adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle
meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret
automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.
En meddelelse anses for at være kommet frem til en virksomhed
eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for den pågældende. En meddelelse anses for at
være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor
adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet
af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller
hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk
post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende
meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom
den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen,
hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 7
Der gælder ikke i dag krav til hygiejnestandarden på steder,
hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Med henblik på forebyggelse af risiko for smitteoverførsel
i forbindelse med tatovering foreslås det med § 7, stk. 1, at
et registreret tatoveringssted skal sikre forsvarlige infektionshygiejniske
forhold og oplyse forbrugeren om, i hvilket
omfang ejeren af det registrerede tatoveringssted og evt. ansatte
har gennemført et hygiejnekursus. De infektionshygiejniske
forhold skal være forsvarlige med hensyn til de fysiske
rammer (lokaler og inventar) og med hensyn til håndtering,
genbehandling og opbevaring af udstyr og tatoveringsfarver.
De infektionshygiejniske forhold skal endvidere væ-
re forsvarlige i forbindelse med alle procedurer ved tatovering.
Efter den foreslåede bestemmelse skal det registrerede tatoveringssted
oplyse forbrugerne om, i hvilket omfang ejeren
af det registrerede tatoveringssted og evt. ansatte har
gennemført et hygiejnekursus. Denne oplysningspligt vil
være opfyldt ved, at det registrerede tatoveringssted offentliggør
informationen herom på tatoveringsstedets hjemmeside
eller ved opslag på tatoveringsstedet.
Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget stilles krav
om, at ejeren af tatoveringsstedet eller ansatte har gennemført
et hygiejnekursus. Der stiller heller ikke krav til kursets
nærmere indhold.
Med den foreslåede § 7, stk. 2, bemyndiges Styrelsen for
Patientsikkerhed til i samarbejde med Statens Serum Institut
at fastsætte regler om de infektionshygiejniske krav, der på-
hviler tatoveringsstederne.
Der vil bl.a. blive fastsat krav til lokaleindretning og adgang
til hygiejnefaciliteter, f.eks. krav om adgang til håndvask
i lokalet, hvor der udføres tatovering, brug af sterile nå-
le og skæreblade og anvendelse af handsker.
Til § 8
Der stilles ikke i dag krav til udlevering af forbrugerinformation
forud for en tatovering.
Der er risiko for at få gener og komplikationer som følge
af tatovering. For at sikre at forbrugere får information om
de almindelige risici, der kan være forbundet med at lade sig
tatovere, og hvornår forbrugerne skal søge læge, fastsættes
med den foreslåede § 8, stk. 1, at et registreret tatoveringssted
skal udlevere skriftlig information om risici m.v. ved
tatovering til forbrugeren, inden tatovering udføres.
Efter den foreslåede § 8, stk. 2, bemyndiges Styrelsen for
Patientsikkerhed til at fastsætte regler om krav til det skriftlige
informationsmateriale til forbrugeren. Der vil bl.a. blive
fastsat regler om, måden hvorpå informationen gives og indholdet
af informationen. Det er hensigten, at Sikkerhedssty19
relsen på sin hjemmeside skal offentliggøre den information,
som tatoveringssteder skal udlevere til forbrugerne.
Til § 9
Der findes i dag i medfør af produktsikkerhedslovens generelle
regler om produktsikkerhed, herunder bestemmelser
om, at tatoveringsfarver som forbrugerprodukter skal følges
af visse oplysninger, der gør det muligt at spore dem tilbage
i leverandørkæden.
Af § 8, stk. 2, i produktsikkerhedsloven følger det, at en
producent, der ikke selv har fremstillet et produkt, skal, når
det er relevant, opbevare den dokumentation, der er nødvendig
for at spore produktets oprindelse. Dokumentationen
skal opbevares i hele produktets sædvanlige levetid, dog
højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvori produktet
er bragt i omsætning.
Endvidere skal en producent efter produktsikkerhedslovens
§ 9, stk. 1, træffe de forholdsregler, der er nødvendige
for at undgå, at et produkt kan udgøre en fare for forbrugerne.
Det kan producenten gøre blandt andet ved at angive relevant
produktinformation på produktet eller dets emballage,
herunder produktets referencenummer eller det produktparti,
produktet tilhører, og producentens identitet og adresse, jf. §
9, stk. 2.
For så vidt angår distributører følger det af produktsikkerhedslovens
§ 10, stk. 2, at de skal deltage i overvågningen af
produkter ved at videregive oplysninger om risici ved produkterne
til producenten og myndighederne, og de skal opbevare
og videreformidle dokumentation, der er nødvendig
for at spore produkternes oprindelse.
Denne dokumentation skal efter produktsikkerhedslovens
§ 10, stk. 3, opbevares i hele produktets sædvanlige levetid,
dog højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvori distributøren
har erhvervet produktet.
Af bemærkningerne til produktsikkerhedsloven, jf. Folketingstidende
A, Lovforslag nr. L 41, som fremsat den 22.
oktober 2009, bl.a. side 10, 24 og 26, fremgår det, hvilke
oplysninger der skal videreformidles og opbevares i de forskellige
afsætningsled. Disse oplysninger omfatter navnlig
navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset om det er
en producent, importør eller distributør.
Efter gældende ret er der derimod ingen krav om sporbarhed
af de farver, der anvendes til de enkelte udførte tatoveringer.
Det foreslås med bestemmelsen i § 9, stk. 1, 1. pkt., at et
registreret tatoveringssted for hver enkelt udført tatovering
skal opbevare navn og adresse på det seneste afsætningsled
for de anvendte tatoveringsfarver, og om hvilke tatoveringsfarver,
der anvendes til tatoveringen. Ved det seneste afsætningsled
forstås bl.a. den der har solgt tatoveringsfarverne til
et tatoveringssted.
Som det fremgår ovenfor og af de almindelige bemærkninger
i afsnit 2.5, finder produktsikkerhedsreguleringen anvendelse
i forhold til de oplysninger, tatoveringsstederne
skal have adgang til for, at det skal være muligt at spore tatoveringsfarver
tilbage i leverandørkæden.
Opbevaringen af oplysningerne skal ske inden for databeskyttelseslovgivningens
rammer.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt. skal et registreret tatoveringssted
på tatoveringsstedet endvidere opbevare oplysninger,
jf. 1. pkt., således at de kan sættes i forbindelse med den
enkelte tatovering. Dette betyder, at enhver farve, der er anvendt
til den enkelte tatovering skal være sporbar.
Med § 9, stk. 2, foreslås det, at der i forhold til de oplysninger,
der skal opbevares efter § 9, stk. 1, fastsættes en
tidsperiode på 5 år. Det er den samme tidsperiode, som følger
af produktsikkerhedsloven i forhold til de oplysninger,
der skal opbevares efter denne lov for at kunne spore en forbrugerprodukts
oprindelse.
Med § 9, stk. 3, foreslås det, at tatoveringsstedet skal udlevere
oplysningerne, jf. § 9, stk. 1, i den periode, der følger af
§ 9, stk. 2, til forbrugeren om den tatovering som forbrugeren
har fået udført, efter dennes anmodning, som kan være
mundtlig eller skriftlig. Det bemærkes, at der med forbrugeren
skal forstås forbrugeren selv eller en person, som forbrugeren
har givet fuldmagt hertil.
Udlevering af oplysningerne skal ske inden for databeskyttelseslovgivningens
rammer.
Tilsynsmyndigheden kan efter den foreslåede bestemmelse
i § 11, stk. 2, kræve de i § 9, stk. 1, nævnte oplysninger
udleveret som led i sin tilsynsvirksomhed.
Til § 10
Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering (tatoveringsloven)
opstiller to forbud i forbindelse med udførelse af tatovering.
Det følger af tatoveringslovens § 1, at det er forbudt at tatovere
en person under 18 år.
Det følger af tatoveringslovens § 2, at det er forbudt at tatovere
en person i hoved, på hals og på hænder.
Straffen for overtrædelse af disse forbud er ifølge lovens §
1 bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Hverken tatoveringsloven eller dens forarbejder en nærmere
afgrænsning af ”tatovering”, men det er Sundheds- og
Ældreministeriets vurdering, at forbuddene i tatoveringslovens
§§ 1 og 2 omfatter såvel traditionelle tatoveringer som
kosmetisk tatovering. Der henvises i den forbindelse til afsnit
2.6 ovenfor.
I den foreslåede § 10, stk. 1, videreføres forbuddet mod at
tatovere personer under 18 år. Forbuddet vil være gældende
uden hensyntagen til, at det er den unge selv, der aktivt har
opsøgt et tatoveringssted med henblik på at lade sig tatovere,
eller om en forælder måtte have givet samtykke til, at tatoveringen
kan finde sted. Tatovøren skal sikre sig, at kunden
er 18 år eller derover. Dette kan ske ved krav om fremvisning
af billede-ID.
Efter den foreslåede § 10, stk. 2, er det ikke er tilladt at
udføre tatovering på en person i hoved, på hals og på hænder.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af forbuddet
mod at tatovere en person i hoved, på hals og på
20
hænder i § 1, stk. 2, i lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering.
Det bemærkes, at straffen for overtrædelse af forbuddene i
de foreslåede § 10, stk. 1 og stk. 2, skal være bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der
henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede
§ 17.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., bemyndiges sundhedsministeren
til at fastsætte regler om, at personer, som har
gennemført en uddannelse med et praktisk og teoretisk indhold
i kosmetisk tatovering, der er fastsat af en brancheforening,
må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund,
øvre og nedre øjenlåg og læber.
Med bestemmelsen sikres det, at sundhedsministeren i bekendtgørelse
kan fastsætte regler om forbuddet i det foreslå-
ede stk. 2 mod at tatovere i ansigt, ikke vil gælde personer,
som udfører kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre
og nedre øjenlåg og læber, og som har gennemført en uddannelse
i kosmetisk tatovering med et praktisk og teoretisk
indhold, der er fastsat af en brancheforening.
Dette vil sikre, at kosmetisk tatovering under visse betingelser
fremover bliver lovligt i øjenbryn, hårbund, øvre og
nedre øjenlåg og læber.
Efter stk. 3, 2. pkt., kan sundhedsministeren fastsætte regler
om krav til de brancheforeninger, der skal kunne fastsætte
en uddannelse i kosmetisk tatovering og til det nærmere
indhold og længde af den uddannelse, der er nævnt i 1. pkt.
Der kan bl.a. fastsættes regler om krav til foreningens formål,
f.eks. at foreningen skal repræsentere medlemmerne i
faglige spørgsmål og have et ikke uvæsentligt antal medlemmer.
Der kan også fastsættes krav til foreningens vedtægter,
herunder at foreningen er demokratisk i sin opbygning og
funktion, og at vedtægterne indeholder bestemmelser om
optagelse og fratagelse af medlemskab.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at foreningen
skal give offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke
uddannelseskrav foreningen har opstillet.
I forhold til uddannelse vil der kunne fastsættes overordnede
krav til uddannelsens teoretiske og praktiske indhold
og længden heraf.
Personer, som har gennemført en sådan uddannelse omfattes
ikke af forbuddet i stk. 2 for så vidt angår kosmetisk tatovering
af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læ-
ber.
Sundheds- og Ældreministeriet vil i forbindelse med evt.
udstedelse af regler i medfør af § 10, stk. 3, overveje, om
der kan være grundlag for at udvide den foreslåede registrerings-
og tilsynsordning til også at omfatte de nævnte steder,
hvor der udføres kosmetisk tatovering. Dette vil kræve lovændring.
Til § 11
Ingen myndighed fører tilsyn med tatoveringssteder.
Med den foreslåede § 11, stk. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen
fremover skulle føre tilsyn med tatoveringssteder, der er
omfattet af den foreslåede lov.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn på tatoveringssteder.
I lyset af de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige risici
samt et ureguleret marked er det hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen
i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2019 skal
gennemføre et tilsynsbesøg på alle registrerede tatoveringssteder.
I perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2022 er
det hensigten, at alle registrerede steder modtager et tilsynsbesøg
hvert andet år.
Efter den foreslåede 3-årige implementeringsperiode vil
Sikkerhedsstyrelsen overgå til en risikobaseret tilsynsmodel.
Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede tilsyn vil blive tilrettelagt
med udgangspunkt i styrelsens datadrevne risikomodel,
der allerede i dag benyttes til styrelsens kontrol på andre
produkt- og forretningsområder.
Den datadrevne risikomodel vil således danne grundlag
for prioritering af styrelsens fremtidige tilsynsaktiviteter. I
den datadrevne risikomodel vil indgå data fra forskellige kilder,
der organiseres på en måde, der giver mulighed for at
danne rapporter og analyse til brug for prioriteringen. Modellen
vil desuden bestå af softwareløsninger, der kan anvendes
i forbindelse med analyse, rapportering og til statistiske
formål.
Ved at benytte denne risikomodel med henblik på at tilrettelægge
tilsynet med tatoveringssteder sikres det, at ressourcerne
anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor
risikoen ved manglende regelefterlevelse er størst.
Det fremgår af den foreslåede § 11, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen
af tatoveringssteder kan kræve at få meddelt alle
oplysninger, der er nødvendige for at udøve tilsynet efter
stk. 1. inden for rimelig tid.
Til § 12
Ingen myndighed fører tilsyn med tatoveringssteder.
Det fremgår af den foreslåede § 12, 1. pkt., at for at tilvejebringe
oplysninger til brug for gennemførelse af tilsynet
har Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til private ejendomme og
lokaliteter.
Ejendomme og lokaliteter er tatoveringssteder, dvs. de
steder hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
Adgang uden retskendelse til private ejendomme og
lokaliteter efter lovens forstand vil således alene forekomme
i de tilfælde, hvor der på stederne udføres tatovering i erhvervsmæssigt
øjemed, og alene på det sted, hvor aktiviteten
pågår.
Bestemmelsen giver således Sikkerhedsstyrelsen mulighed
for at få adgang uden retskendelse i forbindelse med
gennemførelse af tilsynet. Bestemmelsen kan særligt anvendes
i de situationer, hvor et tatoveringssted f.eks. ikke frivilligt
ønsker at udlevere oplysninger m.v. til brug for gennemførelse
af tilsynet.
21
Det er kun muligt for Sikkerhedsstyrelsen at anvende bestemmelsen
i forbindelse med gennemførelse af tilsynet. Det
skal således være formålet med adgangen, at der skal indhentes
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Sikkerhedsstyrelsen
vil efter den foreslåede ordning kunne udøve
tilsyn både i forbindelse med proaktive tilsyn, hvor styrelsen
har planlagt tilsynet på forhånd, og reaktive tilsyn, som oftest
sker efter en udefrakommende begivenhed, f.eks. en bekymringshenvendelse.
Det er ikke en forudsætning for, at Sikkerhedsstyrelsen
kan få adgang efter bestemmelsen, at styrelsen har viden
om, at der på stedet pågår tatoveringsvirksomhed, der udgør
en risiko. Om det er nødvendigt at få adgang til tatoveringsstedet
beror bl.a. på, om Sikkerhedsstyrelsen kan få tilstrækkelige
oplysninger til brug for et tilsyn på anden måde. Endvidere
bør der kun søges adgang til private beboelseslokaler,
hvis undersøgelsens formål ikke har kunnet opnås på anden
vis. Hvordan tilsynet udføres mest effektivt indgår i vurderingen
af, om adgang må anses for nødvendig. Der er tale
om en proportionalitetsafvejning.
Det foreslås, at tilsynsbesøg skal varsles inden besøget
foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni
2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer
(retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan ifølge lovens
§ 5, stk. 4, fraviges, hvis øjemedet med indgrebets gennemførelse
ville forspildes, hvis forudgående kendskab til underretning
skulle gives.
Det er vurderingen, at øjemedet normalt ikke forspildes
ved at varsle eller anmelde tilsynsbesøg. Hensynet til tatoveringsstedets
arbejde tilsiger også, at tilsyn skal varsles, idet
tatovering af en kunde kan vare i flere timer, hvorfor uvarslet
tilsyn vil betyde, at en udøver af tatovering ved et tilsynsbesøg
må afbryde tatovering af kunden. Tatoveringssteder
har desuden åbent på forskellige tider af døgnet og ikke nødvendigvis
inden for normale forretningsåbningstider, hvilket
kan medføre, at tilsynsmyndigheden ofte kan komme forgæ-
ves på tilsynsbesøg.
Det er vurderingen, at man ved at varsle tilsynsbesøg får
en mere åben og konstruktiv dialog med tatoveringsstederne,
der modtager tilsynsbesøg. Det foreslås derfor, at der
sædvanligvis foretages varslede tilsynsbesøg. Uvarslede tilsynsbesøg
vil kunne komme på tale, f.eks. i situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen finder, at der foreligger risiko for tatoveringssikkerheden.
Sikkerhedsstyrelsen kan vælge at foretage
varslede eller uvarslede tilsynsbesøg på baggrund af bekymringshenvendelser,
oplysninger fra medierne m.v., som
Sikkerhedsstyrelsen vurderer vedrører risiko for tatoveringssikkerheden.
Sikkerhedsstyrelsens tilsyn kan også gennemføres ved
indhentning af oplysninger hos tatoveringsstedet. Dette kan
eksempelvis være billeddokumentation, kopi af informationsmateriale
eller dokumentation for procedurer på tatoveringsstedet.
Det foreslås desuden, at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde,
hvor der udstedes et påbud efter forslagets § 14, stk. 1, foretager
et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på at kontrollere,
om påbuddet er efterkommet. Et opfølgende tilsynsbesøg
vil altid udløse et gebyr.
Herudover foreslås det i § 12, 2. pkt., fastsat, at politiet om
fornødent yder Sikkerhedsstyrelsen bistand, hvilket f.eks.
kan være aktuelt i en situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen
nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan
i sådanne tilfælde være behov for, at politiet anvender magt
for at få adgang til lokaliteten.
Som tidligere nævnt skal det bemærkes, at den foreslåede
tilsynsordning vil blive administreret i overensstemmelse
med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,
således at denne lovs processuelle regler skal overholdes
ved gennemførelsen af tilsynet. Dette indebærer bl.a., at tatoveringssteder
som hovedregel skal underrettes forud for
gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af tilsyn
uden retskendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, medmindre Sikkerhedsstyrelsen
efter en konkret vurdering finder, at kravet om
en forudgående underretning helt eller delvist kan fraviges i
medfør af lovens § 5, stk. 4.
Til § 13
Efter den foreslåede § 13, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen i
tilsynsøjemed foretage registersamkøring af oplysninger fra
egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er
indhentet hos andre offentlige myndigheder, dvs. oplysninger
der fremgår af den pågældende myndigheds hjemmeside
eller lignende. Disse oplysninger vil i fremtiden kunne anvendes
som udgangspunkt for risikobaseret tilsyn med tatoveringssteder.
Det risikobaserede tilsyn er nærmere beskrevet
i afsnit 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen kan anvendes til at foretage registersamkø-
ring af offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder
med Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger indsamlet
i forbindelse med styrelsens tilsynsaktiviteter og oplysninger
modtaget i forbindelse med tatoveringsstedernes registrering
hos Sikkerhedsstyrelsen. Der vil være tale om offentligt tilgængelige
oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Arbejdstilsynets
smileyordning m.v. Hermed får Sikkerhedsstyrelsen
adgang til at anvende stamdata om virksomheder,
data fra registreringer samt data fra tilsynsbesøg.
En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne
risikomodel vil ske under hensyntagen til reglerne i
persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling
i kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger
og logning i bekendtgørelse nr. 528 af 15.
juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning.
Samkøring af oplysninger vil endvidere ske under hensyntagen
til reglerne i persondataloven om anmeldelse til og
udtalelse fra Datatilsynet samt forudgående information til
de berørte, jf. lovens § 5, stk. 1, §§ 41-44 og § 45, stk. 1, nr.
4.
22
Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede bestemmelse
vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen,
som får virkning fra den 25. maj 2018. Det gælder
forordningens artikel 5, artikel 6, stk. 1, litra c og e, og
artikel 6, stk. 4.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde,
hvor det vil være af væsentlig betydning for tilsynet
efter § 11, stk. 1, får adgang til at indhente ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med henblik
på registersamkøring, dvs. oplysninger, som f.eks. ikke
fremgår af den pågældende myndigheds hjemmeside eller
lignende. Det kan f.eks. være af væsentlig betydning i situationer,
hvor Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med overtrædelser
eller personskader, eller hvor Sikkerhedsstyrelsen har
modtaget borgerhenvendelser.
Bestemmelsen vil give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for
at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
myndigheder med henblik på at registersamkøre disse
med de oplysninger, som vil indgå i Sikkerhedsstyrelsens
datadrevne risikomodel. Formålet hermed er at kvalificere
risikobilledet, således at Sikkerhedsstyrelsen bliver i stand
til mere præcist at prioritere styrelsens tilsynsindsats.
Sikkerhedsstyrelsen vil ikke have brug for at kende identiteten
på personer, der eventuelt måtte have fået gener eller
komplikationer efter tatovering, men vil alene have brug for
oplysninger om hvilket tatoveringssted, det drejer sig om.
Der vil derfor ikke være tale om oplysninger, der identificerer,
eller gør det muligt at identificere enkeltpersoner. Hermed
vil Sikkerhedsstyrelsen ikke få adgang til oplysninger
om enkeltpersoners navn, cpr.nr., helbredsmæssige forhold,
behandling m.v.
En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne
risikomodel vil ske under hensyntagen til de særlige
regler i databeskyttelseslovgivningen.
Til § 14
Sikkerhedsstyrelsen kan med den foreslåede § 14, stk. 1,
påbyde tatoveringssteder, der er registreret efter lovens § 4,
stk. 1, at træffe foranstaltninger med henblik på at efterkomme
krav fastsat i lovens §§ 7-9 eller regler udstedt i medfør
heraf.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde et tatoveringssted, at nærmere
bestemte krav opfyldes, eller nærmere bestemte procedurer
følges. Det er en betingelse for at udstede et påbud, at
forholdene på tatoveringsstedet kan udgøre en risiko for forbrugere,
der lader sig tatovere på stedet.
Sikkerhedsstyrelsen foretager et opfølgende tilsynsbesøg
med henblik på at kontrollere, om påbuddet er efterkommet.
Når Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at de tidligere uopfyldte
krav nu er opfyldt, ophæves påbuddet.
Efter den foreslåede stk. 2 kan Sikkerhedsstyrelsen afregistrere
et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet ikke efterkommer
et påbud udstedt i medfør af den foreslåede stk. 1.
Afregistrering vil medføre, at der ikke længere må udføres
tatovering på tatoveringsstedet.
Efter den foreslåede stk. 3 kan Sikkerhedsstyrelsen afregistrere
et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet har overtrådt
§§ 7-10 i lovforslaget, eller regler udstedt i medfør heraf eller
afviser at medvirke til Sikkerhedsstyrelsens tilsyn efter §
11, stk. 1. Dette vil kunne ske ved gentagen eller grov overtrædelse
af loven. Sikkerhedsstyrelsen vil i overensstemmelse
med det almindelige proportionalitetsprincip – afhængig
af alvorligheden af de overtrædelser, der er tale om – skulle
vurdere, om det er tilstrækkeligt at give tatoveringsstedet et
påbud, eller om det er nødvendigt at afregistrere tatoveringsstedet
med den virkning, at der ikke længere må udføres tatovering
på stedet.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet
efter den foreslåede lov eller regler udstedt i medfør af
loven ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang
fra Sikkerhedsstyrelsen til erhvervsministeren. Bestemmelsen
i lovforslaget afskærer således muligheden for administrativ
rekurs og fraviger derved det almindelige forvaltningsretlige
princip, hvorefter afgørelser kan påklages administrativt
til højere myndighed.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at de afgørelser,
som Sikkerhedsstyrelsen vil træffe efter loven eller
efter regler, der foreslås fastsat i medfør heraf, vil være af
teknisk karakter og forudsætter en betydelig teknisk eller
faglig indsigt på området, som det ikke kan forventes, at Erhvervsministeriets
departement er i besiddelse af. Der kan
således være tale om f.eks. afgørelser om, at et tatoveringssted
skal revidere sit informationsmateriale eller indrette tatoveringsstedet
på en måde, så der er adgang til håndhygiejnefaciliteter.
At træffe disse afgørelser vil forudsætte betydelig
teknisk indsigt på området, som det ikke kan forventes,
at Erhvervsministeriets departement er i besiddelse af.
Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen bidrager efter
behov til Sikkerhedsstyrelsens fastsættelse af reaktionsniveauer.
Bestemmelsen afskærer også klageadgang over
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser om fritagelse fra pligten til
at benytte digital kommunikation.
Med bestemmelsen afskæres ikke klageadgangen til Erhvervsministeriets
departement over Sikkerhedsstyrelsens
sagsbehandling, ligesom bestemmelsen ikke afskærer den
almindelige adgang til at få afgørelser prøvet ved domstolene.
Til § 16
I lovforslagets § 16, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen
årligt opkræver et gebyr hos den, der har registreret
et eller flere tatoveringssteder, efter § 4, stk. 1, til
dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen og
tilsynet. Der betales gebyr pr. registreret tatoveringssted.
Det årlige gebyr skal således dække Sikkerhedsstyrelsens
samlede omkostninger til etablering og drift af den foreslåe23
de registreringsordning og tilsyn og i henhold til regler fastsat
i medfør heraf.
Det forventes, at det årlige registreringsgebyr vil udgøre
5.776 kr. pr. registreret tatoveringssted de første 6 år. De efterfølgende
år forventes gebyret at udgøre 3.535 kr. pr. registreret
tatoveringssted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg
forventes at udgøre 5.175 kr.
Det er estimeret, at 600 tatoveringssteder vil lade sig registrere.
Sikkerhedsstyrelsen skal i forbindelse med tilsynet med
tatoveringssteder varetage en række nye opgaver, der bl.a.
indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal etablere og drive et
system til håndtering af registreringer af tatoveringssteder,
herunder oplysninger som skal indsendes sammen med registreringen.
Sikkerhedsstyrelsen vil desuden skulle offentliggøre
og vedligeholde en liste over registrerede tatoveringssteder.
Endvidere vil Sikkerhedsstyrelsen skulle føre tilsyn
med tatoveringssteder, der er omfattet af den foreslåede registreringsordning.
Da der er tale om nye opgaver af ganske omfattende karakter,
vil opgaverne ikke kunne afholdes inden for Sikkerhedsstyrelsens
eksisterende ramme. Det foreslås derfor, at
Sikkerhedsstyrelsens udgifter til varetagelse af disse nye opgaver
finansieres via gebyrer, der opkræves hos tatoveringsstederne.
Sikkerhedsstyrelsens samlede udgifter til varetagelse af
disse nye opgaver er opgjort til 2,7 mio. kr. i gennemsnit
over de første 6 driftsår og efterfølgende 2,2 mio. kr. årligt.
Med opkrævningen af disse gebyrer vil Sikkerhedsstyrelsens
merudgifter til varetagelse af de nævnte opgaver være fuldt
omkostningsdækket. Ordningen tilstræbes samlet set at hvile
i sig selv over en (4-årig eller 6-årig) periode, hvor den økonomiske
balance i perioden vurderes i forhold til det samlede
ressourceforbrug ctr. de samlede gebyrindtægter i forbindelse
med ordningen.
Der er for ordningen vedtaget en 6-årig balanceperiode for
ordningens første seks år. Dette er i strid med budgetvejledningens
generelle regel for takstfastsættelse, som er balance
over en 4-årig periode, jf. BV 2.3.1.2. Den initiale 6-årige
balanceperiode er dog vedtaget for at bringe gebyrerne i
ordningens første år ned på et lavere niveau, da det vurderes,
at der blandt de erhvervsdrivende, der skal registreres og fø-
res tilsyn med, vil være mange små virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyr
for opfølgende tilsynsbesøg på tatoveringsstedet ved på-
bud efter § 14. Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen i de
tilfælde, hvor der er udstedt et påbud efter forslagets § 14,
stk. 1, foretager et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på
at kontrollere, om påbuddet er efterkommet.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om størrelsen og opkrævningen af de i stk. 1
nævnte gebyrer, herunder om at Sikkerhedsstyrelsen i særlige
tilfælde kan dispensere for opkrævningen af gebyrer.
Størrelsen af gebyrerne fastsættes således, at de modsvarer
de forventede omkostninger til Sikkerhedsstyrelsens administration
af ordningen og det tilsyn, som styrelsen vil skulle
føre efter bestemmelserne i den foreslåede lov.
Såfremt forudsætningerne for de forventede gebyrer ændres
på grund af f.eks. langt flere tatoveringssteder, end der
er forudsat, kan bestemmelsen endvidere anvendes til at
ændre gebyrstørrelserne således, at de fortsat modsvarer de
forventede medgående omkostninger i forbindelse med administrationen
af ordningen. I lighed med øvrige gebyrordninger
vurderes gebyrsatserne løbende med henblik på at
sikre gebyrbalance i henhold til Finansministeriets Budgetvejledning
2016.
Bestemmelsen påtænkes endvidere anvendt til at fastsætte
regler om, at ejere af tatoveringssteder, der er registreret efter
forslagets § 4, stk. 1, skal indbetale det første registreringsgebyr
samtidig med den digitale registrering. Herefter
skal ejeren indbetale et registreringsgebyr hvert år på datoen
for registreringen.
Gebyr refunderes ikke, hvis et tatoveringssted lukker inden
udløbet af det år, der er betalt registreringsgebyr for.
Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om, hvornår det i særlige tilfælde
kan undlades at opkræve de i stk. 1 nævnte gebyrer.
Denne mulighed kan f.eks. forventes anvendt i tilfælde, hvor
der er tale om udenlandske tatovører, der har et midlertidigt
tatoveringssted i Danmark eller i tilfælde, hvor et tatoveringssted
flytter til en ny adresse umiddelbart efter, at der er
betalt registreringsgebyr.
Til § 17
Med den foreslåede bestemmelse gøres det strafbart at
overtræde lovens pligter og forbud i § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, §
7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 2, og §
14, stk. 1. Straffen vil være bøde.
Formålet er at sikre, at de foreslåede bestemmelser efterleves,
således at de mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne
i forbindelse med tatovering mindskes.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 1, hjemles bødestraf for den,
der undlader at efterkomme registreringspligten, jf. forslagets
§ 4, stk. 1. Ejeren af tatoveringsstedet vil således kunne
straffes efter denne bestemmelse.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at bødeniveauet
for manglende registrering ved Sikkerhedsstyrelsen
bør være højere end gebyret for registrering, således at der
ikke kan opnås økonomisk gevinst ved at undlade at registrere.
Det vurderes på den baggrund, at straffen for førstegangsovertrædelse
for manglende registrering ved Sikkerhedsstyrelsen
ikke bør være lavere end en bøde på 10.000
kr.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, hjemles bødestraf for den,
der udfører tatovering i erhvervsmæssigt øjemed på et tatoveringssted,
der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen,
jf. forslagets § 4, stk. 2.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 3, hjemles bødestraf for den,
der undlader at opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og §
24
9 om hygiejne, forbrugerinformation og dokumentation for
tatoveringsfarver.
Overtrædelse af disse tre bestemmelser foreslås strafbelagt
med henblik på at sikre en høj grad af regelefterlevelse, så-
ledes at forbrugerne sikres mulighed for at benytte tatoveringssteder,
der opfylder de krav til hygiejne, dokumentation
for tatoveringsfarver og forbrugerinformation, der indføres
med den foreslåede lov.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 4, hjemles bødestraf for den,
der overtræder forbuddet mod at tatovere en person under
18 år eller i hoved, på hals og på hænder, jf. forslagets § 10,
stk. 1 og 2. Enhver, der tatoverer i strid med forbuddet, vil
kunne straffes. Bestemmelsen gælder således ikke kun ejeren
af tatoveringsstedet.
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at bødeniveauet
skærpes ved overtrædelse af de foreslåede forbud mod at tatovere
personer under 18 år og mod at tatovere personer i
hoved, på hals og på hænder i forhold til nuværende retspraksis
for overtrædelse af tatoveringsloven, og at bødeudmålingen
bør tage sit udgangspunkt i denne lovs principper.
Det vurderes på den baggrund, at straffen for førstegangsovertrædelse
af forbuddet mod at tatovere personer under 18
år ikke bør være lavere end en bøde på 10.000 kr. grundet
overtrædelsens alvorlighed.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at
sikre en høj regelefterlevelse.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 5 og 6, hjemles bødestraf for
den, der undlader at efterkomme en oplysningspligt eller et
påbud, der har hjemmel i forslagets § 11, stk. 2, eller § 14,
stk. 1. Ejeren af tatoveringsstedet vil således kunne straffes
for overtrædelse af § 11, stk. 2, og § 14, stk. 1.
Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafbelagt for at
sikre en høj regelefterlevelse, således at forbrugerne sikres
mulighed for at benytte tatoveringssteder, der opfylder de
krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver og
forbrugerinformation, der indføres med den foreslåede lov,
og at Sikkerhedsstyrelsen kan føre det tilsigtede tilsyn.
Med det foreslåede stk. 2 kan også selskaber m.v. (juridiske
personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel pålægges
bødestraf ved overtrædelse af lovens § 4, stk. 1, § 4, stk.
2, §§ 7-9, § 10, § 11, stk. 2, og § 14, stk. 1.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2018.
Det foreslås i stk. 2, at den gældende lov nr. 194 af 8. juni
1966 om tatovering ophæves.
Det foreslås i stk. 3, at den gældende lov nr. 427 af 1. maj
2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
for tatovører ophæves.
Til § 19
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19 vil de, der udøver
erhvervsmæssig tatovering på tidspunktet for den foreslåede
lovs ikrafttræden, senest skulle lade det eller de tatoveringssteder,
hvor tatovering udføres, registrere efter lovforslagets
§ 4, stk. 1, den 1. januar 2020. Der vil således ikke være noget
til hinder for, at registreringen kan ske inden udløbet af
denne frist.
Med den foreslåede overgangsperiode sikres det, at de, der
udfører tatovering i dag i overensstemmelse med gældende
lovgivning, har tid til at indrette sig på de ændrede forhold.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens territoriale
gyldighedsområde.
Det foreslås i den forbindelse, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
25